Kategoriarkiv: Vinterakademi2016

Ressourcer, materialer og kvalitetskrav i det cirkulære byggeri

Fremtidens ressourceudfordring sætter store krav til, at der bygges med materialer af høj kvalitet med mulighed for genbrug og genanvendelse. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvilke materialer fremtidens bygninger skal bestå af, når bæredygtighed er øverst på dagsordenen.

IMG_9105
Deltagerne til Vinterakademi hører om vigtigheden af kvaliteten i byggematerialer. Foto: Stefan Frank thor Straten

 Kvalitet er en afgørende faktor

En væsentlig del af den cirkulære økonomi handler om, at byggematerialer skal indgå i et flow, hvor de undgår at ende på lossepladsen, men i stedet kan bruges igen og igen. Helt essentielt er det derfor, at materialerne har en høj kvalitet, som kan skilles ad og tåler at blive slidt og genbrugt. Det fortalte medejer af virksomheden Genbyg, der sælger brugte byggematerialer, Jesper Holmberg om til Vinterakademiet.

Hos Genbyg erfarer de blandt andet, at brugte gulve, døre og andet interiør af høj kvalitet har langt større værdi i det cirkulære system end masseproducerede materialer af lavere kvalitet. På grund af høje kvalitetsstandarder er det derfor begrænset, hvad en virksomhed som Genbyg finder interessant at tage ud af en bygning, som skal rives ned eller renoveres. Er materialerne i bygningerne af lavere standard, kan det altså sjældent betale sig at bruge tid på at tage bygningsdele ud, som efterfølgende ikke kan sælges med profit. Derfor har de indtil nu haft fokus på at genbruge bygningsdele og materialer fra den ældre bygningsmasse.

Begrænset efterspørgsel og behov for regulering

Derudover er det for en virksomhed som Genbyg svært at skalere forretningen op til et omfang af stor betydning. Trods den højere materialeværdi, som mange af Genbygs produkter har, er efterspørgslen endnu begrænset på deres produkter, blandt andet fordi priserne på de genbrugte materialer er højere end standardprodukter, og har de ikke en særlig æstetisk værdi, mister kunderne hurtigere interessen for genbrugsprodukterne. Derfor har Genbyg i øjeblikket problemer med at skalere forretningen op, da de allerede nu har mere på genbrugshylderne, end de har kunder til.

IMG_9103
Jesper Holmberg fortæller om Genbyg til Vinterakademiet. Foto: Stefan Frank thor Straten

Blandt listen af barrierer for udbredelsen af genbrug i byggebranchen ligger også behovet for bedre regler på området. Eksempelvis er nedrivningsbranchen lavest i byggesektorens hierarki, og de arbejder med meget korte tidsrammer. Det er noget, der betyder, at det kan være svært at nå at tage genanvendelige bygningsdele ud indenfor den tid, der er afsat til opgaven. Jesper Holmberg kunne derfor ønske sig mere standardiserede regler og reguleringer for, hvordan man river bygninger ned, så der netop var tid til metodisk at gennemgå den enkelte bygning og derigennem få et hurtigere overblik over genanvendelige ressourcer.

Fremtidens materialer

Erfaringerne fra Genbyg peger på, at kvalitet også er nødvendig at tænke ind i forhold til fremtidens byggematerialer, der med jordens begrænsede ressourcer skal designes til at kunne bruges i et cirkulært system.

 Den udfordring sidder arkitekt hos GXN Lasse Lind med til daglig. Hos GXN forsker de blandt andet i, hvordan restmaterialer fra industrien kan bruges som byggemateriale. De eksperimenterer eksempelvis med at bruge restprodukter fra tomatproduktion eller ålegræs, der skyller op på mange danske kyster, som produkter til vægge og isolering. Lasse Lind fortæller:

”Det, man finder ud af, når man fx undersøger industrien, er, at vi egentlig har rimelig godt styr på vores materialeflows. Men udfordringen er at fokusere på, hvad værdien af det, vi bruger vores restmaterialer til, er, og at undersøge hvordan vi kan oparbejde dem. Det ligger der et stort økonomisk potentiale i”.

IMG_9122
Lasse Lind fortæller om brug af biokompositter som nyt byggemateriale. Foto: Stefan Frank thor Straten

Trods de økonomiske og tekniske potentialer, der ligger i at upcycle restprodukter fra andre industrier, er der også en række barrierer forbundet med brugen af alternative byggematerialer. En øget efterspørgsel af biomasse til byggeriet kan hurtigt blive problematisk, fordi det kræver mere plads til landbrug – med skovrydning og øgede drivhusgasudledninger til følge. Dertil er der i forvejen en stor efterspørgsel på biomasse til biobrændsel og ikke mindst mad. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at bruge (industrielle) restprodukter som materialer og at tænke i nye baner:

”Der er brug for innovativ tænkning, når man taler cirkulær økonomi og byggeri. Alle løsningerne er ikke fundet endnu. Så helt konkret skal vi prøve at træde ud af den normale byggepraksis og tænke: Hvordan kan man sætte huse sammen på en ny måde, og hvilke materialer kan vi bruge?”

Innovation og tværfaglighed

Hos GXN består den innovative tænkning også i at søge læring hos andre brancher. De har blandt andet fundet inspiration hos fx Vindmølleindustrien i forhold til materialevalg og udvikling, og til daglig har de en tværfaglig gruppe fagpersoner involveret i deres forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Vinterakademiet havde desuden besøg af Søren Ekdahl fra rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, der fortalte om miljøskadelige stoffer som en barriere for genbrug af byggematerialer. Bly, asbest og PCB er eksempelvis stoffer, der findes i rigtig mange bygninger og bygningsmaterialer, som folk til daglig lever i.

Når man taler om cirkulær økonomi, er det altså vigtigt at danne sig et større overblik over barrierer og muligheder for, at materialer og ressourcer kan indgå i et flow – i en cirkulær proces i byggeriet, hvor biologiske restprodukter kan bruges innovativt i cirkulære processer, og overholder de krav, der stilles til byggematerialer i dag og i fremtiden.

Læs mere om virksomhederne her:

Genbyg

GxN

Orbicon

Klima, samfund og det cirkulære byggeri

De 39 kandidatstuderende og nyuddannede deltagere er kommet godt fra start til årets Vinterakademi, hvor de i en uge gennem oplæg, casebesøg og praktisk erfaring i form af konkret casearbejde, beskæftiger sig med cirkulær økonomi i byggeriet.

Refshaleøen
Vinterakademiets deltagere på casebesøg ved B&W kedelhallen på Refshaleøen. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hvorfor cirkulær økonomi?

Byggebranchen er under hastig udvikling pga en stor befolkningstilvækst globalt. Produktionen af den mængde byggematerialer, der er behov for, er både energi – og ressourcekrævende. CONCITO’s videnschef, Torben Chrintz, satte scenen ved at uddybe ressourceudfordringens omfang og byggeriets potentiale for at reducere bygningers klimaaftryk. Og det er nødvendigt at tænke nyt og ændre praksis for at få skub i den grønne udvikling i byggeriet, da en stor del af den globale udledning af drivhusgasser kommer fra produktionen af materialer til byggesektoren:

“Cement bruger man rigtig meget i bygningsindustrien, og syv procent af verdens CO2-udledning kommer faktisk fra den globale cement produktion. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO2 fra private biler”.

Set i et klimaperspektiv giver det derfor rigtig god mening at fremme den cirkulære tankegang og sætte fokus på materialeforbrug og materialestrømme inden for byggeriet. Torben Chrintz understregede dog, at den største klimaeffekt i langt de fleste tilfælde findes i transformationen af eksisterende byggeri sammenlignet med effekten af at opføre nye bæredygtige bygninger. Det skyldes, at nybyg, cirkulært eller ej, kræver meget energi og mange ressourcer i selve opførslen. En bæredygtig udvikling i byggeriet kræver ifølge Torben Chrintz bl.a., at man i renoverings- og udbygningsplanerne er bevidste om at vælge klima- og miljøvenlige materialer, som både holder længe og kan genbruges, samt at der skal energirenoveres med omtanke.

Bygningernes funktioner og brobygning mellem aktører, kunder og samfund.

Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC kom også på besøg for at give sit indspark til, hvad der skal til, for at få cirkulariteten forankret i byggeriet. Hun understregede blandt andet, at der i byggebranchen er brug for inspiration til at tænke produktion på nye måder, der reducerer miljøpåvirkningen, men som samtidig er kommercielt attraktivt, hvis man i byggeriet skal ændre praksis fra en traditionel lineær tilgang til en cirkulær tilgang til byggeriet.

Vibeke Grupe Larsen holder oplæg til Vinterakademi2016. Foto: Stefan Frank thor Straten
Vibeke Grupe Larsen holder oplæg til Vinterakademi2016. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hun pegede på flere eksempler på nødvendige forudsætninger for, at denne praksisændring skal lykkes og understregede bl.a. vigtigheden af, at tænke cirkularitet og bæredygtighed ind i alle byggeriets faser. En anden forudsætning er at være bevidst om, hvor der er brug for at slå bro over interesser for at få en grøn og bæredygtig udvikling for både byggebranchens aktører, kunder og samfundet. Et af de elementer der er oplagt at arbejde med, er fx at forlænge byggeriers levetid ved at samme bygning over tid skal kunne dække flere forskellige behov. Helt overordnet er det, ifølge Vibeke Grupe Larsen, derfor vigtigt at arbejde på tværs af fagligheder og videnområder, hvis resultatet skal være innovativt og effektivt.

Cirkulær økonomi – potentialer og barrierer

Cirkulær økonomi, deleøkonomi, leasing, genbrug og genanvendelse er begreber, man efterhånden hører brugt ofte. Men det kan være svært at gennemskue deres forskelle og ligheder. Ditte Lysgaard, der er rådgiver og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, gav et indspark til forståelsen for begrebet cirkulær økonomi og dets potentialer:

“Det helt essentielle ved cirkulær økonomi er ikke bare at fokusere på generelt genbrug men at tale om, at man designer produkter til cirkulation fra start”.

IMG_3059
Grupperne arbejder med deres case. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hun refererede til et særligt afsnit i rapporten ’Towards a Circular Economy: A Toolkit for Policymakers’, udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation, der fokuserede på de potentialer, der er for cirkulær økonomi i byggeriet. Ditte Lysgaard fremhævede bl.a. potentialet i industrialiseret produktion og 3D-print af bygningsmoduler, genanvendelse og upscaling af produkter samt deling og transformation af bygninger. Hvert af disse områder har nemlig store økonomiske og miljømæssige potentialer i form af bl.a. materialeoptimering, reduktion af ressourcespild samt sparede transportomkostninger. Dog er der også en række væsentlige barrierer forbundet med udviklingen mod den cirkulære økonomi. Det drejer sig især om benspænd i form af lovgivningen, kultur og vaner såvel som økonomiske barrierer og virksomhedernes mod til at gå i front.

Vinterakademiets første dag bød på desuden på oplæg fra IKEA’s sustainability manager Jonas Engberg, der fortalte om, hvordan IKEA indtænker bæredygtighed i deres forretningsstrategi

Du kan læse mere her:

NCC’s Bæredygtighedsstrategi

Ellen MacArthur Foundation

GXN

IKEA

Relevante udgivelser fra CONCITO:

http://concito.dk/udgivelser/groen-genanvendelse

http://concito.dk/udgivelser/bygningers-klimapaavirkning-livscyklusperspektiv

 

 

 

 

 

Bæredygtig Procesledelse

Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem” (Albert Einstein)

Krøyers Plads, Copenhagen
Krøyers Plads, Copenhagen, Foto: NCC, VLA

Artikel af Vibeke Grupe Larsen og Anna-Mette Monnelly, NCC Danmark A/S 

Bæredygtighed i byggeriet kommet for at blive – men bæredygtigt byggeri udfordrer byggeriets parter. Udfordringen er at forstå effekten af vores handlinger i dag på fremtidens samfund, samt foretage det nødvendige opgør med mange års mindre bæredygtige vaner. Målet er at bygge med de ressourcer, der er til rådighed og samt sikre, at de returneres i god stand til det store hovedbibliotek. Midlet er bæredygtig procesledelse.

’Lavenergi-’  og ’bæredygtigt byggeri’, som vi kender det i dag, er oftest karakteriseret ved, at man efter bedste evne har udskiftet løsninger, som er mindre bæredygtige i konventionelt byggeri, med andre løsninger, som man forventer vil være mere energieffektive. Fokus har med andre ord været på færdige løsninger og ikke på processen bag udviklingen af løsningerne. Dette er en barriere for innovative og unikke projekter.

Præmissen for at bæredygtigt byggeri kan lykkes, er at gennemføre tværgående og integreret samarbejde mellem alle byggeriets aktører. Den danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB peger indenfor området ’Proces Kvalitet’ på den integrerede designproces som nøglen til, at bæredygtigt byggeri kan lykkes. Og det er der god grund til.

Integreret design som procesredskab

En integreret designproces omfatter alle parter: investorer, bygherre, arkitekter, ingeniører, energirådgivere, VVS, EL, ventilation, entreprenør, special konsulenter (dagslys, energi, commisioning), FM’ere, stabsfunktioner, brugere.

Nøglen ligger i at sikre alle disse parters helhedsforståelse for projektet og dets forankring i sted, dets miljø, dets brugere, den lovgivning, der er relateret, og de interessanter, der er involveret. Designprocessen er betinget af perspektivering af hver enkelt parts forståelsesområde og forudsætter, at alle parter forstår at balancere prioriteter i f.t. den store sammenhæng, i modsætning til den konventionelle byggeproces, som oftest er organiseret i f.t. fagområder, honorar og ansvar.

Vigtigst af alt er, at den integrerede designproces forudsætter en konkret indsats for procesledelse, til at styre de mange forskellige input og perspektiver. For fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal  disponeres mere tid i tidlige faser til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed, fremfor at  disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen, hvilket kan få karakter af ’brandslukning’ og worst case fordyre projektet.

Bygherren og dennes behov er omdrejningspunktet for den integrerede proces. For bygherren er kortlægningen af byggeriets forudsætninger og planlægningen af byggeriets faser essentiel for værdier som indfrielsen af forventninger, risikostyring og sikring af investeringen.

Undervejs i bygningens livscyklus, vil graden af bæredygtighed og dermed (gensalgs)værdi for bygherren og investoren vise sig ved graden af genbrugelighed og flexibel anvendelse, og reduktion af ombygning eller nedrivning. Derfor er det væsentligt, at der tages stilling hertil, allerede i de indledende faser af byggeprojektet.

De almindelige aftaleformer indbygger ikke incitamenter til tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem de projekterende. Derfor kan det være nødvendigt at lægge det ind som en forudsætning, f.eks som procesbeskrivelse, som incitamentsstrukterer el.l.

Dertil kommer, at den eksisterende fasemodel, hvor aktørernes ansvar er begrænset indenfor hver fase, må udfordres –  og at en ny, med overlappende faser, skal frembringes. Under hensyn til hvert enkelte projekts unikke behov kan en integreret designproces tage udgangspunkt i følgende, cirkulære arbejdsflow:

  • I planlægningsfasen kortlægges kontekst, rammevilkår, eventuelt eksisterende bygningsfysik, energiforbrug og brugeradfærd. Disse aspekter er centrale og forudsætter, at bygherren har klare strategiske mål for bæredygtighed, der kan anvendes som styringsværktøj i den fortsatte proces.
  • Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger og prioriteringer om f.eks. brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Det er her kravspecifikationerne sættes. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der opnås et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. Entreprenøren og leverandører kan med fordel tage ansvar allerede her for at skabe optimerede og bygbare løsninger, og jo bredere et forståelsesgrundlag de har, jo mere værdi kan tilføres projektet.
  • Projekteringen består i dag typisk af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt / udbud. På større projekter kan det i projekteringen være en fordel at foretage løbende simuleringer og successive kalkulationer (totaløkonomi og -værdi) for at fastholde mål og synliggøre effekten af beslutninger, der foretages undervejs.
  • Konkrete priser på det projekterede forskubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for fordyrende, ressourcekrævende hovsa-løsninger. Løbende og realistisk projektopfølgning i tilknytning til tilbudsgivning, med totaløkonomi- og -værdiberegninger, samt et integrerende samarbejde mellem rådgivere, udførende og leverandører kan imødekomme sådanne faldgruber.
  • I driftsfasen skal den bygningsansvarlige forstå, hvilke parametre, der i særlig grad har indflydelse på bygningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig optimering. I projekter, hvor driftorganisationen ikke kendes på forhånd, såvel som hvor den er kendt, gælder samme princip: allerede i de tidlige faser skal drift og vedligehold anvendes som designparameter. FM’erens tidlige inddragelse er vigtig for, at FM’eren kan udvikle en bredere forståelse af bygningens natur. Omvendt vil de øvrige faggrupper have gavn af FM’erens erfaring og indsigt i den daglige brug af bygningen for at undgå dyre og forkerte løsninger. Desuden opnår man, at driftspersonalet føler ejerskab over bygningens drift og efterfølgende har optimale muligheder for at drive den bæredygtigt i samarbejde med brugerne, samt optimere driftsøkonomien.

Til at skabe en struktureret platform for integreret samarbejde mellem byggeriets parter er VDC et brugbart og centralt redskab for at have styr på alle informationer. Anvendelse af 3D-bygningsmodellerallerede fra de tidlige faser og frem til aflevering af byggeriet kan sikre, at alle parter bedre kan forstå og tage beslutninger på fælles forståeligt og ensartet grundlag. 3D-bygningsmodellerne bærer både data ang. geometri men også egenskaber for eks. materialer osv, og derfor kan ”bæredygtighed segenskaber” let kan udtrækkes til brugbar viden.

Forudsætninger

Det er indstillingen til samarbejde, der er forskellen mellem et bæredygtigt succesfuldt projekt i f.t. business-as-usual. Succes’en knytter sig til at et projektteams medlemmmer forstår sammenhængen mellem materialer, samlinger, systemer, funktioner og rumligheder, og forudsætter, at alle parter tænker længere end sit eget fag, samt at alle parters kreativitet og problemløsningstalent bringes i spil for at kunne udvikle innovative, integrerbare løsninger.

Den integrerede designproces er dét tiltag, der muliggør bæredygtigt byggeri, og som sikrer overordnet sammenhæng mellem ressourcer (energi og materialer), de systemer og mennesker der forarbejder dem, de samfundsøkonomier, der driver det og den miljømæssige virkelighed som vi skal forvalte på bedst mulig måde. Bæredygtig procesledelse går ud på at sikre dette.

DGNB=  Den danske certificeringsordning, DGNB, blev introduceret i 2012.  Pt. 26 byggerier færdigcertificerede.

VDC= Virtual Design and Construktion. Det er et digitalt redskab, der f.eks kan koordinere de mange forskellige faggruppers BIM og derved tidligt i processen screene for potentielle kollisioner mellem teknik, konstruktioner mv. VDC rummer en bredvifte af muligheder for mængdeudtræk, men sikrer først og fremmest en platform for dialog mellem de mange aktører.

FM= Facility Management. Dækker over alle de service ydelser der er nødvendige for at en virksomhed kan udføre sit kerneområde. F:eks rengøring, IKT, reception, køkken, posthåndtering, grøn pleje og bygningsvedligehold.

Om forfatterne:

Vibeke Grupe Larsen, områdechef bæredygtighed, NCC DK.

vibeke2

Vibeke Grupe Larsen er arkitekt, MAA og DGNB konsulent i Bygninger og Byområder.

Vibeke arbejder med udvikling og implementering af processer og metoder for totalværdisætning, bæredygtighedscertificering, dokumentation af bl.a. indeklimaforhold og udvikling af materialestrategi. I NCC DK beskæftiger Vibeke sig især med implementering af bæredygtighed i organisationen.

Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedskonsulent, NCC DK.

AMM_farve_af Stamers Kontor_crop Anna-Mette Monnelly er arkitekt, MAA, DGNB konsulent og LEED AP/BD+C.

Anna-Mette har særligt fokus på værdien af en grundig forståelse af materialer, både ude og inde, og deres indvirkning på miljø og mennesker. Ressource flow, indeklima og sammenhængen med drift og vedligehold i en strategisk kontekst er udgangspunktet for Anna-Mettes arbejde for NCC DK.

NCC

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 45,5 milliarder DKK og omkring 18.000 medarbejdere. NCC’s vision er at forny vores branche og tilbyde ekstraordinære bæredygtige løsninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi designe byggeaffald væk?

I dette blogindlæg har vi inviteret Ditte Lysgaard Vind, der er cand. soc. i politisk kommunikation og ledelse, rådgiver & redaktør og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, til at dele lidt af sin viden og tanker om cirkulært og bæredygtigt byggeri.  

Ditte Lysgaard Vind arbejder i øjeblikket bl.a. på et projekt for Designrådet, der via partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner øger kendskabet til cirkulær designtænkning og stimulerer værdiskabelsen gennem cirkulær designtænkning.

Med en økonomisk værdistigning på mellem 850- og 1200 millioner euro frem mod 2035 i The Ellen MacArthur Foundations nylige kortlægning af Danmarks cirkulære potentiale er byggeriet den sektor med størst potentiale ved overgangen til cirkulær økonomi. Det vidner både om enorme muligheder, men også om store udfordringer og en alt for begrænset ressourceudnyttelse i dag. Den umiddelbare løsning er, at se på de eksisterende byggeprocesser og søge at effektivisere dem. MEN skal det fulde potentiale indfries, kræver det ikke blot, at eksisterende løsninger effektiviseres. DET kræver innovation, fremsyn og fremfor alt design af nye cirkulære løsninger.

“A circular economy is restorative and regenerative by design, and aims to keep products, components, and materials at their highest utility and value at all times” (The Ellen MacArthur Foundation).

Det gælder både materialerne der bygges med, hvor man fx via design for disassembly begynder at se bedre måder at genanvende energieffektivt og skabe en højere værdi for sekundære ressourcer. Såvel som måden der bygges på, hvor bl.a. design af modulbyggeri og design til 3D print giver mulighed for at mindske spildmaterialer, og forbedre mulighederne for at bruge det eksisterende på nye måder ved hjælp af fleksibelt design, der kan dekonstrueres. Sidst men ikke mindst gælder det også muligheden for at tænke i og designe helt nye koncepter, partnerskaber og forretningsmodeller. Hvordan sikrer vi fx en bæredygtig model for værdifuld kapacitetsudnyttelse af de eksisterende bygninger, som fx i højere grad lægger op til, at en bygning har flere formål?

Få mere inspiration her:

Den cirkulære pavillon ved COP21

Pavillonen er lavet af genanvendt spildmateriale fra byggepladser. 150 genanvendte døre udgør facaden på bygningen som under COP21 fungerede som udstillingscenter. Se mere om tankerne bag bygningen og materialeudvælgelsen på http://www.pavilloncirculaire.com/en/

Masterclass i cirkulært design

I forbindelse med Ellen Macarthur Foundations årlige digitale festival DIF, blev denne masterclass i 2015 afholdt. Fokus er Eco-design og genanvendelse af materialer til størst mulig værdi. https://www.thinkdif.co/emf-stage/design-education-for-a-circular-economy

Sustainable Build

Sustainable Build er et dansk partnerskab, der har til formål at fremme vækst inden for bæredygtigt byggeri bl.a. med fokus på cirkulær økonomi. Følg partnerskabs løbende arbejde på http://www.sustainablebuild.dk/

Netværket for cirkulær økonomi

Følg den nyeste udvikling inden for cirkulær økonomi og deltag selv i debatten på

https://www.facebook.com/circular.dk/

Klædt på til udvikling

For at komme på Vinterakademi 2016 skal du ikke være ekspert i cirkulær økonomi eller bæredygtigt byggeri. Men hvis du drømmer om at blive det, er det en fordel!

Når du sender din tilmelding til Vinterakademi 2016, skal du huske at vedhæfte et kort CV med oplysninger om studieretning, afgangsår og arbejdsgiver, hvis du er i arbejde. Vedhæft også gerne et pasfoto, som vi bruger til deltagerlisten.

Tilføj også et par linjer om, hvorfor du gerne vil deltage på Vinterakademi 2016: Interesserer du dig for transformation og renovering, forbrugeradfærd, samfundsinteresser, eller er du materialenørd? Er det klimaproblematikkerne, der holder dig vågen om natten, eller har du gode idéer til, hvordan kommercielle interesser kan gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling i byggeriet?

Krøyers Plads, Copenhagen
Genanvendte byggematerialer – her mursten på Krøyers Plads, Kbh. – er en del af det du kan lære om på vinterakademiet. Foto: NCC

Efter et halvt års planlægning af program, så tør vi godt at sige at det er der ikke findes eksperter på hverken cirkulær byggeri i sin helhed – eller specifikt for byggeriet.

Ambitionen er, at du efter vinterakademiet har fået fyldt rygsækken med konkret viden og flexet debatmusklen, så du er bedre klædt på til en karriere, hvor du kan være med til at flytte byggebranchen mod en bæredygtig omstilling.

Det kan du opleve på Vinterakademi 2016

På Vinterakademi 2016 til marts kan du i løbet af ugen møde fagprofessionelle med meget forskellige vidensområder. Cirkulær økonomi er komplekst at få hold på fordi problemer og løsninger går på tværs af værdikæder, aktører og de teknisk-biologiske kredsløb, så ingen kan være specialist i det hele.

Sat ind i byggeriets kontekst, hvor store økonomiske interesser er på spil i hvert projekt, materialesammensætningen i bygninger er kompleks, et stort antal samarbejdspartnere skal synkroniseres og branchen er reguleret af en systemmæssigt tung lovgivning  kan ingen være specialist i det hele.

Derfor har vi sammensat et tematisk program , der rummer de materialemæssige og teknologiske aspekter af cirkulære flows, en del om bæredygtighedsadfærd, samfundsomstilling til cirkulær økonomi og den udvikling der skal til. Programmet offentliggøres i slutningen af denne uge.

program_illustration

Programmets temaer er Klima, samfund og byggeri, Ressourcer og materialer, Værdiskabende systemer, Adfærd og Policymaking. Tilsammen når vi omkring de store dilemmaer og får konkrete redskaber til at udvikle løsninger. 

I løbet af vinterakademiugen kan du blandt andet møde bæredygtighedspsykolog Malaika Thomsen samt virksomheder som Realdania Byg, Genbyg,  GXN, Vandkunsten og naturligvis specialister fra NCC,  Center for Bygningsbevaring RAADVAD og CONCITO, der sammen står bag Vinterakademiet. Og ligesom sidste år skal vi diskutere praksis på 3 projektbesøg, bl.a. transformationsprojektet Portland Towers i Nordhaven og så skal I selv arbejde med problemstillingerne i en omfattende case.

Vi er ude efter deltagere, der er interesseret i at drive cirkulær økonomi frem som et udviklingstrend. Vinterakademiet er en mulighed for en uges ny viden og refleksion om, hvordan vi flytter byggeriet tættere på en omstilling – både for producenter og forbrugere. For at finde og teste konkrete løsninger.

Du kan skrive dig på maillisten nederst på siden her, så modtager du en mail når tilmeldingen åbner 1. december. Har du spørgsmål om deltagelse, så kontakt Nina Larsson, udviklingschef hos NCC, på tlf. 4170 4633.