I udviklingen af fremtidens bæredygtige byer arbejder både virksomheder, offentlige instanser og specialister sammen. For at sikre, at både sociale, økonomiske og miljø- og klimamæssige faktorer realiseres i fremtidens by, er der behov for, at processen inddrager en mangfoldighed af fagligheder. Aktører skal kunne arbejde på tværs og kende både egne og andre fagligheders udfordringer og styrker.

Men hvordan kan en statskundskaber og oplevelsesøkonom bidrage gensidigt til hinandens fagligeder og rolle i udviklingen af bæredygtige byer?  Et centralt mål for Vinterakademiet er, at deltagerne bliver klogere på netop de styrker og roller de har i  deres egen faglighed, og samtidig er det vigtigt, at de får indsigt i, hvordan den spiller sammen med andre fagligheder, så de bliver styrket i det tværfaglige arbejde.

Vi har interviewet fire af Vinterakademiets deltagere: en arkitekt, en statskundskaber, en byplanlægger, en oplevelsesøkonom og en antropolog, for at få indblik i deres erfaringer fra Vinterakadmiet. Læs med nedenfor!

Arkitekten (bygningskunst, by og landskab) – Mathilde Lo Nielsen. 

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Som arkitekter er vi ansvarlige for at forme fremtidens byer og bygninger. Vi skal mediere i en verden, hvor vi skal tage hensyn til både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, og som skal fungere i samspil. Arkitekter kan og skal derfor fungere som bindeled mellem forskellige fagligheder. 

Hvor i byudviklingsprocessen bliver du inddraget? 
Arkitektfaget er relevant i alle led af processen og bør agere på tværs af andre fagligheder hele vejen igennem. Det gælder både i design, projektering og udførelse. Som arkitekter er vi ansvarlige for at forstå kompleksitet og se muligheder, men samtidig er vi dybt afhængige af andres viden i udviklingen af den bæredygtige og robuste by,

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Arkitektfaget samarbejder allerede nu i høj grad med andre fagligheder, og det skal det også blive ved med. For at forme fremtidens byer og bygninger smartest, bedst og med størst kvalitet er vi afhængige af andres fagligheder.

Statskundskaberen – Birgitte Krohn

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Kort sagt så beskæftiger vi os ikke direkte med det bæredygtige byer på studiet. Men på baggrund af det, jeg har lært denne uge, virker det skørt, fordi vi også spiller en essentiel rolle i den udvikling. Min faggruppe er eksempelvis repræsenteret i kommunerne som jo selvfølgelig er en stor aktør i udviklingen af byer, og hvordan denne proces kan nytænkes.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Statskundskabere kan inddrages under hele processen. Det er til tider en enormt politisk process at udvikle byer, da der er flere forskellige aktører og interessegrupper repræsenteret på samme tidspunkt. Desværre lyder det til at min faggruppe til tider spænder ben og komplicerer processen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Det vil den i høj grad, igen, under hele processen. I stedet for at spænde ben kan vi gennem samarbejde med andre fagligheder være med til at understøtte og udvikle byer med respekt for, at andre faggrupper sidder med viden, vinkler og metoder, som vi ikke har. Det har givet mig et nyt begrebsapparat og nye vinkler at snakke med andre faggrupper – og jeg har kun været på Vinterakademiet i en uge!

Byplanlæggeren (Plan, by, Proces og Geografi) – Mie Damkjær Geertsen

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer?
Jeg synes generelt min faglige styrke bunder i en god forståelse af, hvordan vi understøtter den sociale, og til dels den økonomiske, dimension af bæredygtig byudvikling. Endvidere havner vi ofte i professioner, hvor vi har magt til at få nogle aktører/interessenter i tale, fremfor andre. Denne magt skal bruges med omhu!

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Folk med min faglighed kan havne flere forskellige steder i processen, men vi befinder os som udgangspunkt ofte tidligt i projektfasen. Vi er gode til at lave indledende undersøgelser og analyser af byrum og kontekst. Endvidere har vi god forståelse for processen og involverede aktører fra start til slut, men vi slipper ofte projekterne i anlægsfasen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
I forbindelse med visionen om en mere bæredygtig by kunne vi godt bruge et tættere samarbejde med faggrupper som ved mere om miljømæssige og teknologiske løsninger – gerne så tidligt i processen som muligt.

Oplevelsesøkonomen – Simone Bak Laursen

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Byer skal være for mennesker. Hvis vi skal skabe en bæredygtig by, må vi forstå, hvorfor og hvordan mennesket agerer og forholder sig til hinanden og til byen. Vi må også finde ud af, hvorfor og hvordan mennesker trives og motiveres. Det kan min faglighed bidrage med, samtidig med at vi kan tage skridtet videre og designe løsninger, der bygger på denne viden!

Hvor i processen bliver du inddraget?
Min faglighed vil typisk blive inddraget i den første og den sidste del af designprocessen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Oplevelsesøkonomi er en uddannelse, der bygger på tværfaglighed. Så jeg vil sige: altid. De bedste løsninger bliver skabt i samarbejde. Vi skal bare finde ud af at organisere samarbejdet.

Antropologen – Johanne Tarpgaard

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Vi kan bidrage med forståelse af målgrupper, vi kan undersøge og forstå menneskelig adfærd, og vi har metoder, der kan være med til at give dybdegående forståelse af menneskers forståelser og relationer til denne udvikling. I stedet for hele tiden at tale om mennesker taler vi med mennesker, og vi observerer, hvad der er på spil.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Idag bliver min faglighed ofte brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Vi bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger.