Tag-arkiv: byplanlægning

Byerne skal motivere til klimavenlig adfærd

Værdier og motivation er vigtige faktorer, der påvirker menneskets adfærd. Derfor er det vigtigt at bruge og udvikle den viden, man har om menneskets motivation og adfærdsændringer, til at planlægge og indrette byerne, så borgere motiveres til og oplever det som meningsfuldt at have en klimavenlig adfærd. Det kan fagligheder som psykologien, filosofien og antropologien biddrage til.

Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.
Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.

Den grønne omstilling lader vente på sig, og adfærden på både politisk plan, i erhvervslivet og civilt niveau, er svær at ændre. Det kan der være mange forklaringer på, men ved bl.a. at inddrage psykologien og filosofien kan vi få en øget forståelse for vores adfærd og manglende handling på området. I udviklingen af bæredygtige byer bør man derfor også undersøge, hvordan psykologi og filosofi kan spille sammen med måden, hvorpå man arbejder med og indretter byen på. Det er væsentligt, at byrummene og bygningerne indrettes på en måde, der ansporer og motiverer til en bæredygtig adfærd for byens borgere, og det gælder både i forhold til, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bor, og hvordan vi bruger byen. 

Motivation og meningsfuldhed

Psykologien som fagfelt kan bidrage til en øget forståelse for vores manglende handlekraft på klima-området. Ph.d. stipendiat i psykologi Simon Elsborg Nygaard fortæller, at det ud fra et psykologisk perspektiv er vigtigt at fokusere på, hvad der motiverer folk, og hvordan vi trives. Det gælder også i en byudviklingskontekst i forhold til, hvis adfærden i byen skal gøres mere bæredygtig. Simon Elsborg Nyborg fortæller blandt andet:

“Man kan “trykke” på nogle psykologiske knapper, der gør, at folk oplever det som mere meningsfuldt at arbejde med bæredygtighed i stedet for mindre meningsfuldt. Hvis man oplever noget som meningsfuldt, fører det til motivation, og det fører også til en øget grad af trivsel for den enkelte.

Ifølge Simon Elsborg Nyborg er både motivation, meningsfuldhed og vores oplevelse af det gode liv direkte koblet til vores adfærd – også når der er tale om den adfærd, som er knyttet til klima og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken oplevelse af det gode liv byens brugere har, og hvad der motiverer og giver mening for dem i de enkelte projekter og situationer i byen. For mange er det gode liv eksempelvis koblet op på et højt forbrug og flyrejser til udlandet. For at fremme bæredygtigheden i byplanlægningen er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan skabe gode liv for mennesker i byerne. Det kunne f.eks. være at gøre byen til et sted, hvor man får lyst til at blive og opholde sig i, så behovet for og lysten til at rejse på ferier uden for byen reduceres, eller det kunne være ved, at man inviteres til i højere grad at bruge sine penge på oplevelser og services i byen fremfor at købe nye, materielle varer.

I videoen ovenfor kan du se Simon Elsborg Nygaard fortælle, hvordan psykologien kan bruges som en vigtig faglighed i forståelsen af og arbejdet med klima og bæredygtighed. 

Brug antropologerne tidligt i planlægningsprocessen

I selve byplanlægningen skal adfærd, motivation og meningsfuldhed tænkes ind så tidligt i planlægningsprocessen som muligt, f.eks. ved at tale med byens borgere om, hvad de rigtige løsninger vil være for dem. Det bakker antropologistuderende på Aarhus Universitet Johanne Tarpgaard også op om, idet hun mener, at antropologer ofte bliver brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Hun fortæller efter en uge som deltager på Vinterakademi:

“Vi (Antropologer, red.) bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger”.

Et led i en mere bæredygtig byudvikling kunne med andre ord være at tænke borgerinddragelse ind i planlægningen, for at fremme løsninger, som virker bedre for de mennesker, der skal bruge byrummene, og som udfylder deres behov.

Nye værdisæt

Den manglende motivation og meningsfuldhed med at handle og leve mere bæredygtigt, som mange fortsat oplever, skyldes til dels klimaforandringernes størrelse og tidsperspektiv. Rune Klingenberg, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, fortæller bl.a.:

“Klimaforandringer vækker ikke nogen følelsesmæssig reaktion i os, fordi de skader, der er tale om, er fjerne i tid og rum, og det gør, at vi har svært ved at forholde os til dem. Derfor ansporer det os ikke til at handle”.

Med den viden vi har om klimaudfordringen, ved vi, at de valg, vi træffer, kan have forgreninger langt ud i fremtiden. Men det konventionelle værdisystem er slet ikke gearet til at forholde sig til de problemstillinger, som klimaforandringerne rejser. Derfor mener Rune Klingenberg, at man skal genopfinde de klassiske dyder – grønne dyder – der kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være dyder som mådehold, simplicitet og at være opmærksom på, hvordan vi påvirker kloden. Dyder som disse kan være med til at give os nogle konkrete anvisninger i dagligdagen i forhold til, hvordan vi agerer, så klimaet påvirkes mindst muligt.

Se Rune Klingenberg give et filosofisk perspektiv på klimaforandringerne i videoen nedenfor: 

Den direkte kobling mellem at skabe motivation og meningsfuldhed for byens brugere og måden byen planlægges og udvikles på, ligger måske ikke lige for. I relation til Rune Klingenberg, der taler om at genopfinde de klassiske dyder, taler også Simon Elsborg Nygaard om, at meningsfuldhed kan skabes ved at folk får lov at handle i overensstemmelse med deres personlige værdier. Selvom nogle dyder eller værdier i et bæredygtighedsperspektiv måske er forældede, vil man kunne appellere til forskellige værdier, og får folk lov at handle i overensstemmelse med deres værdier, vil de opleve det som mere meningsfuldt.

I forhold til, hvad der motiverer mennesket, fortæller Simon Elsborg Nygaard:

”Hvorfra kommer motivation? Det er der er forskellige bud på. Men noget, der i hvert fald hænger sammen med motivation er tre grundlæggende psykologiske behov: hvis man kan opleve autonomi, kompetence og at det er noget, man kan relatere sig til. Hvis de behov stimuleres og tilfredsstilles, vil det føre til øget trivsel og øget motivation hos individet”.

Simon Elsborg Nygaard fortæller i forlængelse heraf, at motivation eksempelvis kan tænkes ind i udviklingen af en bæredygtig, robust by, ved helt grundlæggende og ned på gadeplan ved samtidig at spørge: Hvordan indretter vi byer, vi kan relatere os til?  Hvordan indretter vi vores byer, så de tilfredsstiller vores behov for kompetence, så man ikke føler sig hjælpeløs? Og hvordan indretter man byerne, så de opfylder en vis grad af autonomi?

 

“Vi er afhængige af hinandens fagligheder”

I udviklingen af fremtidens bæredygtige byer arbejder både virksomheder, offentlige instanser og specialister sammen. For at sikre, at både sociale, økonomiske og miljø- og klimamæssige faktorer realiseres i fremtidens by, er der behov for, at processen inddrager en mangfoldighed af fagligheder. Aktører skal kunne arbejde på tværs og kende både egne og andre fagligheders udfordringer og styrker.

Vinterakademiets deltagere arbejder på tværs af fagligheder! Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere arbejder på tværs af fagligheder! Foto: Stefan Frank thor Straten

Men hvordan kan en statskundskaber og oplevelsesøkonom bidrage gensidigt til hinandens fagligeder og rolle i udviklingen af bæredygtige byer?  Et centralt mål for Vinterakademiet er, at deltagerne bliver klogere på netop de styrker og roller de har i  deres egen faglighed, og samtidig er det vigtigt, at de får indsigt i, hvordan den spiller sammen med andre fagligheder, så de bliver styrket i det tværfaglige arbejde.

Vi har interviewet fire af Vinterakademiets deltagere: en arkitekt, en statskundskaber, en byplanlægger, en oplevelsesøkonom og en antropolog, for at få indblik i deres erfaringer fra Vinterakadmiet. Læs med nedenfor!

Arkitekten (bygningskunst, by og landskab) – Mathilde Lo Nielsen. 

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Som arkitekter er vi ansvarlige for at forme fremtidens byer og bygninger. Vi skal mediere i en verden, hvor vi skal tage hensyn til både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, og som skal fungere i samspil. Arkitekter kan og skal derfor fungere som bindeled mellem forskellige fagligheder. 

Hvor i byudviklingsprocessen bliver du inddraget? 
Arkitektfaget er relevant i alle led af processen og bør agere på tværs af andre fagligheder hele vejen igennem. Det gælder både i design, projektering og udførelse. Som arkitekter er vi ansvarlige for at forstå kompleksitet og se muligheder, men samtidig er vi dybt afhængige af andres viden i udviklingen af den bæredygtige og robuste by,

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Arkitektfaget samarbejder allerede nu i høj grad med andre fagligheder, og det skal det også blive ved med. For at forme fremtidens byer og bygninger smartest, bedst og med størst kvalitet er vi afhængige af andres fagligheder.

Statskundskaberen – Birgitte Krohn

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Kort sagt så beskæftiger vi os ikke direkte med det bæredygtige byer på studiet. Men på baggrund af det, jeg har lært denne uge, virker det skørt, fordi vi også spiller en essentiel rolle i den udvikling. Min faggruppe er eksempelvis repræsenteret i kommunerne som jo selvfølgelig er en stor aktør i udviklingen af byer, og hvordan denne proces kan nytænkes.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Statskundskabere kan inddrages under hele processen. Det er til tider en enormt politisk process at udvikle byer, da der er flere forskellige aktører og interessegrupper repræsenteret på samme tidspunkt. Desværre lyder det til at min faggruppe til tider spænder ben og komplicerer processen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Det vil den i høj grad, igen, under hele processen. I stedet for at spænde ben kan vi gennem samarbejde med andre fagligheder være med til at understøtte og udvikle byer med respekt for, at andre faggrupper sidder med viden, vinkler og metoder, som vi ikke har. Det har givet mig et nyt begrebsapparat og nye vinkler at snakke med andre faggrupper – og jeg har kun været på Vinterakademiet i en uge!

Byplanlæggeren (Plan, by, Proces og Geografi) – Mie Damkjær Geertsen

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer?
Jeg synes generelt min faglige styrke bunder i en god forståelse af, hvordan vi understøtter den sociale, og til dels den økonomiske, dimension af bæredygtig byudvikling. Endvidere havner vi ofte i professioner, hvor vi har magt til at få nogle aktører/interessenter i tale, fremfor andre. Denne magt skal bruges med omhu!

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Folk med min faglighed kan havne flere forskellige steder i processen, men vi befinder os som udgangspunkt ofte tidligt i projektfasen. Vi er gode til at lave indledende undersøgelser og analyser af byrum og kontekst. Endvidere har vi god forståelse for processen og involverede aktører fra start til slut, men vi slipper ofte projekterne i anlægsfasen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
I forbindelse med visionen om en mere bæredygtig by kunne vi godt bruge et tættere samarbejde med faggrupper som ved mere om miljømæssige og teknologiske løsninger – gerne så tidligt i processen som muligt.

Oplevelsesøkonomen – Simone Bak Laursen

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Byer skal være for mennesker. Hvis vi skal skabe en bæredygtig by, må vi forstå, hvorfor og hvordan mennesket agerer og forholder sig til hinanden og til byen. Vi må også finde ud af, hvorfor og hvordan mennesker trives og motiveres. Det kan min faglighed bidrage med, samtidig med at vi kan tage skridtet videre og designe løsninger, der bygger på denne viden!

Hvor i processen bliver du inddraget?
Min faglighed vil typisk blive inddraget i den første og den sidste del af designprocessen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Oplevelsesøkonomi er en uddannelse, der bygger på tværfaglighed. Så jeg vil sige: altid. De bedste løsninger bliver skabt i samarbejde. Vi skal bare finde ud af at organisere samarbejdet.

Antropologen – Johanne Tarpgaard

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Vi kan bidrage med forståelse af målgrupper, vi kan undersøge og forstå menneskelig adfærd, og vi har metoder, der kan være med til at give dybdegående forståelse af menneskers forståelser og relationer til denne udvikling. I stedet for hele tiden at tale om mennesker taler vi med mennesker, og vi observerer, hvad der er på spil.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Idag bliver min faglighed ofte brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Vi bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger.