Ressourcer, materialer og kvalitetskrav i det cirkulære byggeri

Fremtidens ressourceudfordring sætter store krav til, at der bygges med materialer af høj kvalitet med mulighed for genbrug og genanvendelse. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvilke materialer fremtidens bygninger skal bestå af, når bæredygtighed er øverst på dagsordenen.

IMG_9105
Deltagerne til Vinterakademi hører om vigtigheden af kvaliteten i byggematerialer. Foto: Stefan Frank thor Straten

 Kvalitet er en afgørende faktor

En væsentlig del af den cirkulære økonomi handler om, at byggematerialer skal indgå i et flow, hvor de undgår at ende på lossepladsen, men i stedet kan bruges igen og igen. Helt essentielt er det derfor, at materialerne har en høj kvalitet, som kan skilles ad og tåler at blive slidt og genbrugt. Det fortalte medejer af virksomheden Genbyg, der sælger brugte byggematerialer, Jesper Holmberg om til Vinterakademiet.

Hos Genbyg erfarer de blandt andet, at brugte gulve, døre og andet interiør af høj kvalitet har langt større værdi i det cirkulære system end masseproducerede materialer af lavere kvalitet. På grund af høje kvalitetsstandarder er det derfor begrænset, hvad en virksomhed som Genbyg finder interessant at tage ud af en bygning, som skal rives ned eller renoveres. Er materialerne i bygningerne af lavere standard, kan det altså sjældent betale sig at bruge tid på at tage bygningsdele ud, som efterfølgende ikke kan sælges med profit. Derfor har de indtil nu haft fokus på at genbruge bygningsdele og materialer fra den ældre bygningsmasse.

Begrænset efterspørgsel og behov for regulering

Derudover er det for en virksomhed som Genbyg svært at skalere forretningen op til et omfang af stor betydning. Trods den højere materialeværdi, som mange af Genbygs produkter har, er efterspørgslen endnu begrænset på deres produkter, blandt andet fordi priserne på de genbrugte materialer er højere end standardprodukter, og har de ikke en særlig æstetisk værdi, mister kunderne hurtigere interessen for genbrugsprodukterne. Derfor har Genbyg i øjeblikket problemer med at skalere forretningen op, da de allerede nu har mere på genbrugshylderne, end de har kunder til.

IMG_9103
Jesper Holmberg fortæller om Genbyg til Vinterakademiet. Foto: Stefan Frank thor Straten

Blandt listen af barrierer for udbredelsen af genbrug i byggebranchen ligger også behovet for bedre regler på området. Eksempelvis er nedrivningsbranchen lavest i byggesektorens hierarki, og de arbejder med meget korte tidsrammer. Det er noget, der betyder, at det kan være svært at nå at tage genanvendelige bygningsdele ud indenfor den tid, der er afsat til opgaven. Jesper Holmberg kunne derfor ønske sig mere standardiserede regler og reguleringer for, hvordan man river bygninger ned, så der netop var tid til metodisk at gennemgå den enkelte bygning og derigennem få et hurtigere overblik over genanvendelige ressourcer.

Fremtidens materialer

Erfaringerne fra Genbyg peger på, at kvalitet også er nødvendig at tænke ind i forhold til fremtidens byggematerialer, der med jordens begrænsede ressourcer skal designes til at kunne bruges i et cirkulært system.

 Den udfordring sidder arkitekt hos GXN Lasse Lind med til daglig. Hos GXN forsker de blandt andet i, hvordan restmaterialer fra industrien kan bruges som byggemateriale. De eksperimenterer eksempelvis med at bruge restprodukter fra tomatproduktion eller ålegræs, der skyller op på mange danske kyster, som produkter til vægge og isolering. Lasse Lind fortæller:

”Det, man finder ud af, når man fx undersøger industrien, er, at vi egentlig har rimelig godt styr på vores materialeflows. Men udfordringen er at fokusere på, hvad værdien af det, vi bruger vores restmaterialer til, er, og at undersøge hvordan vi kan oparbejde dem. Det ligger der et stort økonomisk potentiale i”.

IMG_9122
Lasse Lind fortæller om brug af biokompositter som nyt byggemateriale. Foto: Stefan Frank thor Straten

Trods de økonomiske og tekniske potentialer, der ligger i at upcycle restprodukter fra andre industrier, er der også en række barrierer forbundet med brugen af alternative byggematerialer. En øget efterspørgsel af biomasse til byggeriet kan hurtigt blive problematisk, fordi det kræver mere plads til landbrug – med skovrydning og øgede drivhusgasudledninger til følge. Dertil er der i forvejen en stor efterspørgsel på biomasse til biobrændsel og ikke mindst mad. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at bruge (industrielle) restprodukter som materialer og at tænke i nye baner:

”Der er brug for innovativ tænkning, når man taler cirkulær økonomi og byggeri. Alle løsningerne er ikke fundet endnu. Så helt konkret skal vi prøve at træde ud af den normale byggepraksis og tænke: Hvordan kan man sætte huse sammen på en ny måde, og hvilke materialer kan vi bruge?”

Innovation og tværfaglighed

Hos GXN består den innovative tænkning også i at søge læring hos andre brancher. De har blandt andet fundet inspiration hos fx Vindmølleindustrien i forhold til materialevalg og udvikling, og til daglig har de en tværfaglig gruppe fagpersoner involveret i deres forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Vinterakademiet havde desuden besøg af Søren Ekdahl fra rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, der fortalte om miljøskadelige stoffer som en barriere for genbrug af byggematerialer. Bly, asbest og PCB er eksempelvis stoffer, der findes i rigtig mange bygninger og bygningsmaterialer, som folk til daglig lever i.

Når man taler om cirkulær økonomi, er det altså vigtigt at danne sig et større overblik over barrierer og muligheder for, at materialer og ressourcer kan indgå i et flow – i en cirkulær proces i byggeriet, hvor biologiske restprodukter kan bruges innovativt i cirkulære processer, og overholder de krav, der stilles til byggematerialer i dag og i fremtiden.

Læs mere om virksomhederne her:

Genbyg

GxN

Orbicon