Kategoriarkiv: Vinterakademi 2017

Nye professionelle skriver under på manifest for bæredygtighed

Byplanlæggere, ingeniører, statskundskabere, antropologer og bygningsdesignere – sammenlagt har 40 flittige og kritiske kandidatstuderende og nyuddannede med interesse for udviklingen af bæredygtige, robuste byer, revet en uge ud af kalenderen til Vinterakademi 2017.

På baggrund af ugens faglige oplæg og dilemmaworkshops har deltagerene udarbejdet et manifest, der er et opråb til bygge- og byudviklingsbranchen om at sætte bæredygtighed højere på dagsordenen i udviklingen af fremtidssikre, bæredygtige  og robuste byer. Vinterakademi 2017 har haft Aarhus som overordnet case, og har zoomet ind på byen og byrummet og de mange dilemmaer, udfordringer og muligheder, der ligger i spørgsmålet om, hvordan vi som samfund udvikler den bæredygtige, fremtidssikre og robuste by.

manifest billede

Læs artikler fra ugen  her.

Du kan også se billeder, læse artikler og blive klogere på temaet fra 2016 her.

Nyt tværfagligt katalog: Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By

Vinterakademi lancerer nu det frit tilgængelige digitale katalog Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By til studerende og professionelle med faglighed og interesse inden for bæredygtig byudvikling og byggeri.Skærmbillede 2017-03-29 kl. 14.28.46

Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By kan benyttes i undervisningssammenhæng såvel som tematisk ressource- og vidensbank for faggrupper, der arbejder med bæredygtig byudvikling og -planlægning, transformation i byggeriet, renovering og nybyg samt cirkulær økonomi.

Foruden kapitler om fremtidens bæredygtige byer, cirkulær økonomi samt materialer og bygninger i kredsløb giver kataloget også indblik i vigtigheden af tværfaglighed i et kapitel om fagligheder og proces.

Kompetenceløft til fremtidens professionelle
Vinterakademi er et initiativ af NCC, Center for Bygningsbevaring og CONCITO og udspringer af et ønske om at give den unge generation af professionelle inden for byggeri, byplanlægning og byudvikling et kompetence – og vidensløft samt et tværfagligt netværk. Vinterakademi-ugen målretter sig derfor  kandidatstuderende og nyuddannede.

Kataloget er en samling og udbredelse af de væsentligste faglige temaer, dilemmaer og meget af den viden, der blev delt og produceret på Vinterakademi 2015-2017. Materialet er frit tilgængeligt som både PDF og til brug på iPad her på hjemmesiden og på CONCITO Klimaambassadens undervisningssite sustainable.dk.

Vinterakademi er finansieret af GI, Grundejernes Investeringsfond, og har fundet sted fra 2015-2017.

For yderligere informationer, kontakt projektleder Synnøve Kjærland på sek@concito.dk.

Byerne skal motivere til klimavenlig adfærd

Værdier og motivation er vigtige faktorer, der påvirker menneskets adfærd. Derfor er det vigtigt at bruge og udvikle den viden, man har om menneskets motivation og adfærdsændringer, til at planlægge og indrette byerne, så borgere motiveres til og oplever det som meningsfuldt at have en klimavenlig adfærd. Det kan fagligheder som psykologien, filosofien og antropologien biddrage til.

Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.
Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.

Den grønne omstilling lader vente på sig, og adfærden på både politisk plan, i erhvervslivet og civilt niveau, er svær at ændre. Det kan der være mange forklaringer på, men ved bl.a. at inddrage psykologien og filosofien kan vi få en øget forståelse for vores adfærd og manglende handling på området. I udviklingen af bæredygtige byer bør man derfor også undersøge, hvordan psykologi og filosofi kan spille sammen med måden, hvorpå man arbejder med og indretter byen på. Det er væsentligt, at byrummene og bygningerne indrettes på en måde, der ansporer og motiverer til en bæredygtig adfærd for byens borgere, og det gælder både i forhold til, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bor, og hvordan vi bruger byen. 

Motivation og meningsfuldhed

Psykologien som fagfelt kan bidrage til en øget forståelse for vores manglende handlekraft på klima-området. Ph.d. stipendiat i psykologi Simon Elsborg Nygaard fortæller, at det ud fra et psykologisk perspektiv er vigtigt at fokusere på, hvad der motiverer folk, og hvordan vi trives. Det gælder også i en byudviklingskontekst i forhold til, hvis adfærden i byen skal gøres mere bæredygtig. Simon Elsborg Nyborg fortæller blandt andet:

“Man kan “trykke” på nogle psykologiske knapper, der gør, at folk oplever det som mere meningsfuldt at arbejde med bæredygtighed i stedet for mindre meningsfuldt. Hvis man oplever noget som meningsfuldt, fører det til motivation, og det fører også til en øget grad af trivsel for den enkelte.

Ifølge Simon Elsborg Nyborg er både motivation, meningsfuldhed og vores oplevelse af det gode liv direkte koblet til vores adfærd – også når der er tale om den adfærd, som er knyttet til klima og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken oplevelse af det gode liv byens brugere har, og hvad der motiverer og giver mening for dem i de enkelte projekter og situationer i byen. For mange er det gode liv eksempelvis koblet op på et højt forbrug og flyrejser til udlandet. For at fremme bæredygtigheden i byplanlægningen er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan skabe gode liv for mennesker i byerne. Det kunne f.eks. være at gøre byen til et sted, hvor man får lyst til at blive og opholde sig i, så behovet for og lysten til at rejse på ferier uden for byen reduceres, eller det kunne være ved, at man inviteres til i højere grad at bruge sine penge på oplevelser og services i byen fremfor at købe nye, materielle varer.

I videoen ovenfor kan du se Simon Elsborg Nygaard fortælle, hvordan psykologien kan bruges som en vigtig faglighed i forståelsen af og arbejdet med klima og bæredygtighed. 

Brug antropologerne tidligt i planlægningsprocessen

I selve byplanlægningen skal adfærd, motivation og meningsfuldhed tænkes ind så tidligt i planlægningsprocessen som muligt, f.eks. ved at tale med byens borgere om, hvad de rigtige løsninger vil være for dem. Det bakker antropologistuderende på Aarhus Universitet Johanne Tarpgaard også op om, idet hun mener, at antropologer ofte bliver brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Hun fortæller efter en uge som deltager på Vinterakademi:

“Vi (Antropologer, red.) bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger”.

Et led i en mere bæredygtig byudvikling kunne med andre ord være at tænke borgerinddragelse ind i planlægningen, for at fremme løsninger, som virker bedre for de mennesker, der skal bruge byrummene, og som udfylder deres behov.

Nye værdisæt

Den manglende motivation og meningsfuldhed med at handle og leve mere bæredygtigt, som mange fortsat oplever, skyldes til dels klimaforandringernes størrelse og tidsperspektiv. Rune Klingenberg, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, fortæller bl.a.:

“Klimaforandringer vækker ikke nogen følelsesmæssig reaktion i os, fordi de skader, der er tale om, er fjerne i tid og rum, og det gør, at vi har svært ved at forholde os til dem. Derfor ansporer det os ikke til at handle”.

Med den viden vi har om klimaudfordringen, ved vi, at de valg, vi træffer, kan have forgreninger langt ud i fremtiden. Men det konventionelle værdisystem er slet ikke gearet til at forholde sig til de problemstillinger, som klimaforandringerne rejser. Derfor mener Rune Klingenberg, at man skal genopfinde de klassiske dyder – grønne dyder – der kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være dyder som mådehold, simplicitet og at være opmærksom på, hvordan vi påvirker kloden. Dyder som disse kan være med til at give os nogle konkrete anvisninger i dagligdagen i forhold til, hvordan vi agerer, så klimaet påvirkes mindst muligt.

Se Rune Klingenberg give et filosofisk perspektiv på klimaforandringerne i videoen nedenfor: 

Den direkte kobling mellem at skabe motivation og meningsfuldhed for byens brugere og måden byen planlægges og udvikles på, ligger måske ikke lige for. I relation til Rune Klingenberg, der taler om at genopfinde de klassiske dyder, taler også Simon Elsborg Nygaard om, at meningsfuldhed kan skabes ved at folk får lov at handle i overensstemmelse med deres personlige værdier. Selvom nogle dyder eller værdier i et bæredygtighedsperspektiv måske er forældede, vil man kunne appellere til forskellige værdier, og får folk lov at handle i overensstemmelse med deres værdier, vil de opleve det som mere meningsfuldt.

I forhold til, hvad der motiverer mennesket, fortæller Simon Elsborg Nygaard:

”Hvorfra kommer motivation? Det er der er forskellige bud på. Men noget, der i hvert fald hænger sammen med motivation er tre grundlæggende psykologiske behov: hvis man kan opleve autonomi, kompetence og at det er noget, man kan relatere sig til. Hvis de behov stimuleres og tilfredsstilles, vil det føre til øget trivsel og øget motivation hos individet”.

Simon Elsborg Nygaard fortæller i forlængelse heraf, at motivation eksempelvis kan tænkes ind i udviklingen af en bæredygtig, robust by, ved helt grundlæggende og ned på gadeplan ved samtidig at spørge: Hvordan indretter vi byer, vi kan relatere os til?  Hvordan indretter vi vores byer, så de tilfredsstiller vores behov for kompetence, så man ikke føler sig hjælpeløs? Og hvordan indretter man byerne, så de opfylder en vis grad af autonomi?

 

“Vi er afhængige af hinandens fagligheder”

I udviklingen af fremtidens bæredygtige byer arbejder både virksomheder, offentlige instanser og specialister sammen. For at sikre, at både sociale, økonomiske og miljø- og klimamæssige faktorer realiseres i fremtidens by, er der behov for, at processen inddrager en mangfoldighed af fagligheder. Aktører skal kunne arbejde på tværs og kende både egne og andre fagligheders udfordringer og styrker.

Vinterakademiets deltagere arbejder på tværs af fagligheder! Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere arbejder på tværs af fagligheder! Foto: Stefan Frank thor Straten

Men hvordan kan en statskundskaber og oplevelsesøkonom bidrage gensidigt til hinandens fagligeder og rolle i udviklingen af bæredygtige byer?  Et centralt mål for Vinterakademiet er, at deltagerne bliver klogere på netop de styrker og roller de har i  deres egen faglighed, og samtidig er det vigtigt, at de får indsigt i, hvordan den spiller sammen med andre fagligheder, så de bliver styrket i det tværfaglige arbejde.

Vi har interviewet fire af Vinterakademiets deltagere: en arkitekt, en statskundskaber, en byplanlægger, en oplevelsesøkonom og en antropolog, for at få indblik i deres erfaringer fra Vinterakadmiet. Læs med nedenfor!

Arkitekten (bygningskunst, by og landskab) – Mathilde Lo Nielsen. 

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Som arkitekter er vi ansvarlige for at forme fremtidens byer og bygninger. Vi skal mediere i en verden, hvor vi skal tage hensyn til både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, og som skal fungere i samspil. Arkitekter kan og skal derfor fungere som bindeled mellem forskellige fagligheder. 

Hvor i byudviklingsprocessen bliver du inddraget? 
Arkitektfaget er relevant i alle led af processen og bør agere på tværs af andre fagligheder hele vejen igennem. Det gælder både i design, projektering og udførelse. Som arkitekter er vi ansvarlige for at forstå kompleksitet og se muligheder, men samtidig er vi dybt afhængige af andres viden i udviklingen af den bæredygtige og robuste by,

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Arkitektfaget samarbejder allerede nu i høj grad med andre fagligheder, og det skal det også blive ved med. For at forme fremtidens byer og bygninger smartest, bedst og med størst kvalitet er vi afhængige af andres fagligheder.

Statskundskaberen – Birgitte Krohn

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer? 
Kort sagt så beskæftiger vi os ikke direkte med det bæredygtige byer på studiet. Men på baggrund af det, jeg har lært denne uge, virker det skørt, fordi vi også spiller en essentiel rolle i den udvikling. Min faggruppe er eksempelvis repræsenteret i kommunerne som jo selvfølgelig er en stor aktør i udviklingen af byer, og hvordan denne proces kan nytænkes.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Statskundskabere kan inddrages under hele processen. Det er til tider en enormt politisk process at udvikle byer, da der er flere forskellige aktører og interessegrupper repræsenteret på samme tidspunkt. Desværre lyder det til at min faggruppe til tider spænder ben og komplicerer processen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Det vil den i høj grad, igen, under hele processen. I stedet for at spænde ben kan vi gennem samarbejde med andre fagligheder være med til at understøtte og udvikle byer med respekt for, at andre faggrupper sidder med viden, vinkler og metoder, som vi ikke har. Det har givet mig et nyt begrebsapparat og nye vinkler at snakke med andre faggrupper – og jeg har kun været på Vinterakademiet i en uge!

Byplanlæggeren (Plan, by, Proces og Geografi) – Mie Damkjær Geertsen

Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer?
Jeg synes generelt min faglige styrke bunder i en god forståelse af, hvordan vi understøtter den sociale, og til dels den økonomiske, dimension af bæredygtig byudvikling. Endvidere havner vi ofte i professioner, hvor vi har magt til at få nogle aktører/interessenter i tale, fremfor andre. Denne magt skal bruges med omhu!

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Folk med min faglighed kan havne flere forskellige steder i processen, men vi befinder os som udgangspunkt ofte tidligt i projektfasen. Vi er gode til at lave indledende undersøgelser og analyser af byrum og kontekst. Endvidere har vi god forståelse for processen og involverede aktører fra start til slut, men vi slipper ofte projekterne i anlægsfasen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
I forbindelse med visionen om en mere bæredygtig by kunne vi godt bruge et tættere samarbejde med faggrupper som ved mere om miljømæssige og teknologiske løsninger – gerne så tidligt i processen som muligt.

Oplevelsesøkonomen – Simone Bak Laursen

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Byer skal være for mennesker. Hvis vi skal skabe en bæredygtig by, må vi forstå, hvorfor og hvordan mennesket agerer og forholder sig til hinanden og til byen. Vi må også finde ud af, hvorfor og hvordan mennesker trives og motiveres. Det kan min faglighed bidrage med, samtidig med at vi kan tage skridtet videre og designe løsninger, der bygger på denne viden!

Hvor i processen bliver du inddraget?
Min faglighed vil typisk blive inddraget i den første og den sidste del af designprocessen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?
Oplevelsesøkonomi er en uddannelse, der bygger på tværfaglighed. Så jeg vil sige: altid. De bedste løsninger bliver skabt i samarbejde. Vi skal bare finde ud af at organisere samarbejdet.

Antropologen – Johanne Tarpgaard

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer? 
Vi kan bidrage med forståelse af målgrupper, vi kan undersøge og forstå menneskelig adfærd, og vi har metoder, der kan være med til at give dybdegående forståelse af menneskers forståelser og relationer til denne udvikling. I stedet for hele tiden at tale om mennesker taler vi med mennesker, og vi observerer, hvad der er på spil.

Hvor i processen bliver du inddraget? 
Idag bliver min faglighed ofte brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Vi bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger.

Prioriter mennesket i byudviklingen!

Aktører, der bidrager til udviklingen af bæredygtige byer, skal prioritere mennesket, og samtidig er det vigtigt at huske hensynet til klima, miljø og økonomi. 

Vinterakademiets deltagere er på besøg i Instant City, hvor de fik indblik i Helhedsplanen for Gellerup . Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere er på besøg i Instant City, hvor de får indblik i Helhedsplanen for Gellerup . Foto: Stefan Frank thor Straten

I 2015 vedtog verdens ledere 17 nye mål for bæredygtig udvikling. Særligt mål 11, der handler om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige, blev dermed rammesættende for en af dagene på Vinterakademi 2017. Her var deltagerne bl.a. på besøg i både Gellerupparken og det nye Ø-kvarter i Aarhus for at se og diskutere, hvordan disse områder er og kan blive  mere socialt bæredygtige.

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
… skal skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og  planeten, vi bor på. Målene består af 169 delmål, og FN’s 193 lande har forpligtet sig til at opfylde disse.
Læs mere om Verdensmålene her.

Blandt dagens gæster var den administrerende leder i Nyt Europa, Julie Rosenkilde. Hun understreger, at den åbenhed og inkluderende proces, der har været i udviklingen af Verdensmålene også er vigtig i implementeringen af målene. Byudviklingen bør med andre ord tage afsæt i en bottom up-proces, hvor borgere inddrages og får ejerskab i byudviklingen for at fremme en fælles værdiskabelse og social bæredygtighed.

Social bæredygtighed på dagsordenen i Aarhus

Netop denne filosofi, hvor mennesket sættes før byens behov og inddrages i udviklingen, er også udgangspunktet for byudviklingen i Aarhus, hvor Stephen Willacy er stadsarkitekt. Han fortæller bl.a., at der er sket et paradigmeskifte i måden, hvorpå Aarhus udvikles. Med inspiration fra Jan Gehls planlægningstilgang om Byer for mennesker, arbejder Stephen Willacy målrettet med en udvikling af Aarhus til at være en by med en høj grad af liveability og til at blive byen for alle.

Helhedsplanen “Fra Boligområde til Bydel”
… er en plan for udviklingen af området Gellerup og Toveshøj, der gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Planen kombinerer som den første i Danmark store, fysiske forandringer, bl.a. i form af bygningsrenovering og udbygning af infrastruktur, med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel. Formålet med planen er at forandre området fra at være et socialt udsat boligområde til at blive en attraktiv bydel, som er en integreret del af Aarhus til glæde for hele byen. Find planen her. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. 

Helt konkret arbejder Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening med udviklingen af det ambitiøse byfornyelsesprojekt “Helhedsplanen”, hvor det at fremme den sociale bæredygtighed i Gellerupparken i Aarhus er centralt, og hvor de fysiske forandring skal bidrage til, at det nuværende mangfoldige miljø i Gellerup inden for de kommende år, bliver en integreret del af Aarhus – men med flere byfunktioner. I den proces har kommunen forsøgt at give lokale beboere og iværksættere en central rolle i udviklingen. Her har foreningen Instant City fået mulighed for at skabe et midlertidigt rum i Gellerup langs den nyetablerede bygade. De giver lokale iværksættere rum til at udvikle projekter, der kan præge og åbne bylivet op for resten af Aarhus. Alexander Muchenberger, projektleder på Instant City, fortæller:

Vores opgave er at lave liv langs bygaden – og så bliver jeg nødt til rent faktisk at lave liv langs bygaden, og det gør man ikke ved at indkalde til et møde. Jeg skal have en animerende tilgang, være visionær og sige: “jeg vil gerne smide noget i puljen”, for så får jeg fat i de borgere, som “går ud og gør”.

Ved at inddrage borgerne på en aktiv og visionær måde, der går ud over eksempelvis almindelige borgerhøringer- og møder, mener Alexander, at kvaliteten af udviklingen i området bliver større:

Alle ved, hvad en ildsjæl kan bidrage med til et område. Ved at bruge lokale ildsjæle, der investerer noget i miljøet, og bruge mennesker der i forvejen er i Gellerup, højner vi kvaliteten af den udvikling, der sker i området”.

Byudvikling i flere retninger

Sideløbende med udviklingen af Gellerupparken arbejder Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune blandt andet også med udviklingen af Aarhus Ø. Men byudviklingen i de to kvarterer adskiller sig på flere punkter fra hinanden. Udviklingen i Gellerup sker med udgangspunkt i den historie, kultur og identitet området rummer, hvor Aarhus Ø er et bar-mark initiativ, hvor der skal skabes en helt ny kultur. Også her har kommunen forsøgt at inddrage borgere og aktører?, der i starten af 00’erne kom med mange inputs til, hvad Aarhus Ø kunne udvikle sig til.

Vinterakademiets deltagere besøger Aarhus Ø. Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere besøger Aarhus Ø. Foto: Stefan Frank thor Straten

En af Vinterakademiets deltagere, Emil Jønsson, der er projektleder i byudvikling i Vejle Kommune, har skrevet speciale om udviklingen af Aarhus Ø-kvarteret. Han fortæller:

“Det stærkeste, strukturelle greb der er blevet brugt for at sikre en social bæredygtighed i Aarhus Ø-kvarteret har været kravet om 25 % almene boliger i området. Derudover har man også inddraget en lang række aktører såsom Cyklistforbundet, en kajakforening og flere forretningsdrivende”.

Trods den boligmæssige mangfoldighed i form af både studerende i kollegieboliger, ejerlejligheder, andelsforeninger og almenboliger, står området dog – bl.a. som følge af finanskrisen i 2007 overfor en udfordring ift. at skabe leben omkring boligerne. Bl.a. var det kommunens plan, at området skulle emme af liv fra butikker og cafeer i den nederste etage i flere af byggerierne. Men mangel på interesse fra det lokale erhvervsliv i Aarhus har sat en begrænsning for den del af planen, og de lokaler, der var tiltænkt erhvervsliv er nu blevet boligere. Det er med andre ord den type byliv, der er en bærende del af udviklingen af den sociale bæredygtighed i Gellerupparken, der nu forsømmes i udviklingen af Aarhus Ø.

Implementeringen af den sociale bæredygtighed i konkrete byudviklingsprojekter er med andre ord ikke altid lige for og kan begrænses af flere andre hensyn, herunder økonomi som det ses i udviklingen af Aarhus Ø. Som det allerede er erfaret ved mange tidligere byudviklingsprojekter er det en stor udfordring at prioritere og balancere både klima, miljø, økonomi og sociale hensyn.