Byerne skal motivere til klimavenlig adfærd

Værdier og motivation er vigtige faktorer, der påvirker menneskets adfærd. Derfor er det vigtigt at bruge og udvikle den viden, man har om menneskets motivation og adfærdsændringer, til at planlægge og indrette byerne, så borgere motiveres til og oplever det som meningsfuldt at have en klimavenlig adfærd. Det kan fagligheder som psykologien, filosofien og antropologien biddrage til.

Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.
Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.

Den grønne omstilling lader vente på sig, og adfærden på både politisk plan, i erhvervslivet og civilt niveau, er svær at ændre. Det kan der være mange forklaringer på, men ved bl.a. at inddrage psykologien og filosofien kan vi få en øget forståelse for vores adfærd og manglende handling på området. I udviklingen af bæredygtige byer bør man derfor også undersøge, hvordan psykologi og filosofi kan spille sammen med måden, hvorpå man arbejder med og indretter byen på. Det er væsentligt, at byrummene og bygningerne indrettes på en måde, der ansporer og motiverer til en bæredygtig adfærd for byens borgere, og det gælder både i forhold til, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bor, og hvordan vi bruger byen. 

Motivation og meningsfuldhed

Psykologien som fagfelt kan bidrage til en øget forståelse for vores manglende handlekraft på klima-området. Ph.d. stipendiat i psykologi Simon Elsborg Nygaard fortæller, at det ud fra et psykologisk perspektiv er vigtigt at fokusere på, hvad der motiverer folk, og hvordan vi trives. Det gælder også i en byudviklingskontekst i forhold til, hvis adfærden i byen skal gøres mere bæredygtig. Simon Elsborg Nyborg fortæller blandt andet:

“Man kan “trykke” på nogle psykologiske knapper, der gør, at folk oplever det som mere meningsfuldt at arbejde med bæredygtighed i stedet for mindre meningsfuldt. Hvis man oplever noget som meningsfuldt, fører det til motivation, og det fører også til en øget grad af trivsel for den enkelte.

Ifølge Simon Elsborg Nyborg er både motivation, meningsfuldhed og vores oplevelse af det gode liv direkte koblet til vores adfærd – også når der er tale om den adfærd, som er knyttet til klima og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken oplevelse af det gode liv byens brugere har, og hvad der motiverer og giver mening for dem i de enkelte projekter og situationer i byen. For mange er det gode liv eksempelvis koblet op på et højt forbrug og flyrejser til udlandet. For at fremme bæredygtigheden i byplanlægningen er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan skabe gode liv for mennesker i byerne. Det kunne f.eks. være at gøre byen til et sted, hvor man får lyst til at blive og opholde sig i, så behovet for og lysten til at rejse på ferier uden for byen reduceres, eller det kunne være ved, at man inviteres til i højere grad at bruge sine penge på oplevelser og services i byen fremfor at købe nye, materielle varer.

I videoen ovenfor kan du se Simon Elsborg Nygaard fortælle, hvordan psykologien kan bruges som en vigtig faglighed i forståelsen af og arbejdet med klima og bæredygtighed. 

Brug antropologerne tidligt i planlægningsprocessen

I selve byplanlægningen skal adfærd, motivation og meningsfuldhed tænkes ind så tidligt i planlægningsprocessen som muligt, f.eks. ved at tale med byens borgere om, hvad de rigtige løsninger vil være for dem. Det bakker antropologistuderende på Aarhus Universitet Johanne Tarpgaard også op om, idet hun mener, at antropologer ofte bliver brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Hun fortæller efter en uge som deltager på Vinterakademi:

“Vi (Antropologer, red.) bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger”.

Et led i en mere bæredygtig byudvikling kunne med andre ord være at tænke borgerinddragelse ind i planlægningen, for at fremme løsninger, som virker bedre for de mennesker, der skal bruge byrummene, og som udfylder deres behov.

Nye værdisæt

Den manglende motivation og meningsfuldhed med at handle og leve mere bæredygtigt, som mange fortsat oplever, skyldes til dels klimaforandringernes størrelse og tidsperspektiv. Rune Klingenberg, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, fortæller bl.a.:

“Klimaforandringer vækker ikke nogen følelsesmæssig reaktion i os, fordi de skader, der er tale om, er fjerne i tid og rum, og det gør, at vi har svært ved at forholde os til dem. Derfor ansporer det os ikke til at handle”.

Med den viden vi har om klimaudfordringen, ved vi, at de valg, vi træffer, kan have forgreninger langt ud i fremtiden. Men det konventionelle værdisystem er slet ikke gearet til at forholde sig til de problemstillinger, som klimaforandringerne rejser. Derfor mener Rune Klingenberg, at man skal genopfinde de klassiske dyder – grønne dyder – der kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være dyder som mådehold, simplicitet og at være opmærksom på, hvordan vi påvirker kloden. Dyder som disse kan være med til at give os nogle konkrete anvisninger i dagligdagen i forhold til, hvordan vi agerer, så klimaet påvirkes mindst muligt.

Se Rune Klingenberg give et filosofisk perspektiv på klimaforandringerne i videoen nedenfor: 

Den direkte kobling mellem at skabe motivation og meningsfuldhed for byens brugere og måden byen planlægges og udvikles på, ligger måske ikke lige for. I relation til Rune Klingenberg, der taler om at genopfinde de klassiske dyder, taler også Simon Elsborg Nygaard om, at meningsfuldhed kan skabes ved at folk får lov at handle i overensstemmelse med deres personlige værdier. Selvom nogle dyder eller værdier i et bæredygtighedsperspektiv måske er forældede, vil man kunne appellere til forskellige værdier, og får folk lov at handle i overensstemmelse med deres værdier, vil de opleve det som mere meningsfuldt.

I forhold til, hvad der motiverer mennesket, fortæller Simon Elsborg Nygaard:

”Hvorfra kommer motivation? Det er der er forskellige bud på. Men noget, der i hvert fald hænger sammen med motivation er tre grundlæggende psykologiske behov: hvis man kan opleve autonomi, kompetence og at det er noget, man kan relatere sig til. Hvis de behov stimuleres og tilfredsstilles, vil det føre til øget trivsel og øget motivation hos individet”.

Simon Elsborg Nygaard fortæller i forlængelse heraf, at motivation eksempelvis kan tænkes ind i udviklingen af en bæredygtig, robust by, ved helt grundlæggende og ned på gadeplan ved samtidig at spørge: Hvordan indretter vi byer, vi kan relatere os til?  Hvordan indretter vi vores byer, så de tilfredsstiller vores behov for kompetence, så man ikke føler sig hjælpeløs? Og hvordan indretter man byerne, så de opfylder en vis grad af autonomi?