Da Birgitte Krohn var på VINTERAKADEMI i 2017, skrev deltagerne et manifest om den bæredygtige, robuste by, som Birgitte læste op.

Der gik et lys op for Birgitte Krohn på VINTERAKADEMI. Før VINTERAKADEMI var hun usikker på, hvordan hun som statskundskaber kunne bidrage til den grønne omstilling, men den indsigt, hun fik på VINTERAKADEMI, hjalp hende til at finde sin karrierevej.   

Af Lærke K. Taidal

Birgitte Krohn deltog på VINTERAKADEMI i 2017, og i 2019 var hun selv med til at planlægge det. I dag er hun færdiguddannet statskundskaber og arbejder som project officer i det globale klima-bynetværk C40. Her arbejder hun blandt andet på projektet ’DK2020’, hvor danske kommuner udvikler klimahandlingsplaner i overensstemmelse med Parisaftalen. Men det er ikke sikkert, hun var endt med at arbejde med klima uden VINTERAKADEMI.

“Det jeg virkelig lærte af VINTERAKADEMI er, hvor min faglighed passer ind”, siger hun. Hun var interesseret i klima og bæredygtighed, inden akademiugen, men det var stadig et forholdsvist nyt område for hende. Hun ville gerne arbejde med grøn omstilling, men hun vidste ikke, hvordan hun som statskundskaber kunne komme til det, og hvilken rolle hun skulle spille. Det ændrede VINTERAKADEMI på:

“Der gik virkelig et lys op for mig, da vi sidder til oplæg med CPH Village, som har bygget containerboliger til studerende på Refshaleøen i København”, fortæller hun. 

CPH Village bygger bæredygtige studieboliger på grunde, som ikke kan bebygges permanent, men sagtens i en årrække kan huse unge studerende, der ellers kan have svært ved at finde et sted at bo. På Refshaleøen er boligerne bygget af containere, som tidligere har sejlet rundt på verdenshavene, og udover genbrug og et bæredygtigt modulkoncept har stifterne også fokus på at danne et fællesskab mellem beboerne.

Statskundskabere kan bygge broer og få love ændret

Den ene af stifterne er statskundskaber ligesom Birgitte, og hun blev meget inspireret af den måde, de havde gået til problemet med boligmangel blandt studerende i hovedstaden. Stifterne kunne ikke selv bygge containerboliger, men de kunne noget andet:

“De forstod sig på, hvem man går til, hvem man skal snakke med, og hvordan man skal snakke. Det er jo noget af det, vi er blevet introduceret til på statskundskab – hvilket sprog det er, man taler,” siger hun. 

Planloven var lige ved at spænde ben for projektet, men det endte med at stifterne med hjælp fra deres DJØF-baggrunde fik ændret loven, og der kunne Birgitte for alvor se, hvordan personer med hendes uddannelsesbaggrund kan være vigtige i den grønne omstilling:

“Det er et af de øjeblikke, der står stærkest for mig på VINTERAKADEMI. Jeg tænkte, okay det er her, sådan en som mig vil passe ind.” I løbet af både akademiugen og tiden, der siden er gået, er hun mange gange blevet bekræftet i, at der er brug for nogle, der forstår sig på reglerne og det administrative og politiske system, i klimakampen.

Det oplever hun også i sit nuværende job: “Der sidder nogle klimamedarbejdere ude i kommuner og byer, som ved enormt meget om deres område og hvad der skal til, for at komme i mål med den grønne omstilling. Men at tale med det politiske niveau, der i mange tilfælde er dem, der skal få tingene til rent faktisk at kunne lade sig gøre, kan for nogle være svært”, siger hun.

Hun håber derfor selv at kunne blive en brobygger, der forstår, hvordan man får politikere og embedsmænd til at lytte, men som også har indsigt i, hvad klimamedarbejderne sidder med, og hvorfor de gør, som de gør.

Tværfaglighed er en styrke

På sit første VINTERAKADEMI kom det bag på Birgitte, hvor forskellige kompetencer og tilgange til et problem, forskellige fagligheder kan have. Hun regnede med, at alle deltagerne som akademikere og (kommende) professionsbachelorer var skolet på nogenlunde samme måde. Derfor overraskede det hende, da en af de andre deltagere i en gruppeopgave greb besvarelsen af fire spørgsmål an på en helt anden måde end hende.

“Jeg gik til det, som jeg er vant til fra statskundskab – altså hvad er problemet, hvad er udfordringen og hvordan kommer vi derhen. Meget struktureret.” En af hendes gruppemedlemmer valgte en anden tilgang. Hun skrev forskellige ord på post-its og lagde dem ud på bordet. 

Og Birgitte kan ikke lade være med at grine, da hun fortæller om det. “Jeg troede vi var lidt det samme sted, ikke? Og så var vi bare overhovedet ikke det samme sted.” Hun husker, det tog lidt snak frem og tilbage for gruppen, så de kunne besvare spørgsmålene sammen.

”På VINTERAKADEMI lærte jeg, hvor meget vi kan få ud af at arbejde tværfagligt, men også at det kræver, at vi er åbne overfor hinandens tilgange og faglighed, i stedet for at modarbejde dem ud fra en ide om, at vores egen måde er den rigtige. Det handler om at få bygget broen mellem de forskellige fagligheder,” siger hun.