Dét, vi plejer: Omsorg i repetition og innovation for byggebranchen og det byggede miljø

VINTERAKADEMI har siden dets begyndelse i 2015 kredset om transformationen i byggeriet. Af bygninger og metoder, såvel som kultur og praksis i branchen. Dette års tema satte igen fokus på et velkendt og presserende anliggende for byggeriet anno 2025; vi kan ikke længere gøre, som vi plejer, og vi skal passe bedre på det, som vi har.

VINTERAKADEMI 2025 inviterede til at udforske pleje og dets dobbelte betydning:  Pleje er en universel praksis. At pleje betyder at tage sig af, at sikre overlevelse og trivsel – hvad enten det gælder væsener, kulturer, bygninger eller områder. Indlejret i pleje er også gentagelsen. Kontinuiteten, der holder liv i vores omgivelser. Men når gentagelsen bliver meningsløs eller destruktiv, kan pleje i stedet fastholde os i praksisser, der modarbejder forandring.

Det, vi plejer – vores praksis – er en kompleks størrelse, udgjort af den know-how, som vi bygger ovenpå, den regulering, som vi bygger indenfor, og den kulturelle, politiske og faglige kontekst, der ligeledes opstiller mere eller mindre uomgængelige retningslinjer, som branchens aktiviteter er bygget op omkring. Der er en tæt sammenhæng mellem skrevne og uskrevne regler, hvor normer og vaner til tider bliver lige så determinerende som reglementer og lovgivning.

Hvordan bliver pleje en progressiv og innovativ praksis i byggeriet? Hvordan navigerer vi mellem omsorg og repetition, så vi kan skabe bæredygtig gentagende handling, der værner om vores kulturarv og skaber grobund for en klimavenlig og cirkulær fremtid? Kan afvigelse fra business-as-usual og stedsspecifik problemløsning blive dét, vi plejer at gøre?

Brug-og-smid-væk-kulturen eksisterer på alle niveauer i vores samfund, og i den grad også i byggebranchen og i måden, vi behandler vores byggede miljø. Vi kan ikke fortsætte som hidtil med at rive ned og bygge nyt. Bygninger står for 37 % af de globale CO2-udledninger, 30% i Danmark, hvor byggebranchen ligeledes står for 35% af det affald, der bliver genereret (concito.dk/bygninger). Nye byggematerialer udgør 75% af den samlede klimapåvirkning fra bygninger (CONCITO& Rådet for bæredygtig omstilling, Fremsynsnotat, 2023). Ressourceforbruget skal altså begrænses, og vi er allerede så gældstyngede i et planetært perspektiv, at vi burde være stoppet op for længe siden for at spørge os selv, hvor de ekstra planeter egentlig skal komme fra.

1, 2, 3, 4 planeter

For at kunne reducere byggeriets enorme aftryk må branchen altså afvige fra den brug-og-smid-væk-kultur, der udfordrer klodens betingelser for liv, og indføre cirkulære principper i alle byggeriets faser. Med dette i mente er byggebranchen dybt afhængig af den materialebank, som består af vores allerede eksisterende bygningsmasse. En materialebank, som vi ikke passer tilnærmelsesvis tilstrækkeligt på i måden vi bygger, bruger og kasserer ressourcer på. Om det er mangel på kompetencer, tid, penge, vilje eller en kombination af en lang række faktorer er der mange svar på; faktum er, at vi skal ændre praksis nu. Vi skal ændre branchens og forbrugerens tillærte forestilling om et uendeligt rum af muligheder, når det kommer til funktionalitet og æstetik. Og vi skal ændre vores eksisterende produktions-, udbuds-, markedsføringsformer, der muliggør og favoriserer  denne type af forbrugsmønstre. Vi skal ændre på det, vi plejer at gøre, og vi skal pleje det, vi har.

Pleje er praksis

Dette fundament af know-how er uundværligt for en kompleks branche, der spænder over mange fagligheder og formål. Vi kan selvsagt ikke starte forfra hver gang, og bliver nødt til at forholde os til det, vi plejer. Her spiller uddannelsesinstitutionerne en afgørende rolle i formuleringen af fremtidens faglige identiteter. Hvilken værdi tillægges renovering, restaurering og pleje på de forskellige uddannelser, hvilke nye eller gamle metoder skal (gen)indføres og opskaleres, og hvordan understøttes de studerende i tværfaglige kompetencer?

Det er nogle af de spørgsmål vi skal dykke ned i på VINTERAKADEMI 2025, hvor vi også undersøger og udfordrer de skrevne og uskrevne regler; kan nogle af de rammer, vi som aktører i byggeriet opfatter som støbt i cement, måske i virkeligheden demonteres og sættes sammen på nye måder?

Med udgangspunkt i casebesøg, praksiserfaringer, forskning og tværfaglig udveksling bliver VINTERAKADEMI 2025 et rum for refleksion over, hvad vi plejer, hvorfor vi gør det – og hvordan vi kan formulere og praktisere en værdisætning af ressourcer, der afspejler den kontekst, branchen står i.