Fortiden som greb i nutidens transformation til fremtiden

Byggeri og byudvikling spiller en stor og afgørende rolle i håndteringen af klimakrisen og den bæredygtige omstilling af vores samfund. De grønne løsninger skal ruste byerne mod fremtidens klimaforandringer ved at håndtere store regnskyl og forebygge oversvømmelser. Også i materialevalg og ressourceforbrug, stilles der nye og nødvendige klima og bæredygtighedskrav.  Arkitektoniske valg, både i forhold til selve bygningerne og design af rummene mellem bygningerne påvirker og muliggør at styrke sociale fællesskaber, grønne åndehuller og trivsel for os mennesker der bor og lever vores liv i bygningerne, hvis der planlægges og designes klogt og tænkes holistisk.

Begrebet resiliens har i mange sammenhænge erstattet ordet bæredygtighed, når byer og kommuner beskrives deres overordnede strategier for udvikling i by- og boligområder, og giver også mening at introducere i forhold til årets tema. I byplanlægningen refererer resiliens både til sociale kvaliteter i stærke fællesskaber såvel som de egenskaber infrastrukturens skal have for at modstå fx oversvømmelser og andre naturpåvirkninger. Begreber rummer og benyttes i en tværfaglig tankegang selvom det oprindeligt stammer fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig selv i en ny form, efter at de er blevet ødelagt af noget udefrakommende. 

Det almene boligbyggeri i Danmark havde sin guldalder i 40-50’erne og har siden haft en høj standard, som vækker international opmærksomhed. Hver 6 dansker bor i dag alment, og der er i disse år store og omfattende renoveringsprocesser og projekter i gang i mange af almennyttige boligområder rundt om i Danmark. I dette års vinterakademi dykker vi ned i hvad man kunne og gjorde i tidligere generationer af bolig- og byudvikling, og på hvilken baggrund – og spørger:

  • Hvordan kunne det den gang lykkes at lave god arkitektur, der holder i dag og er kendt uden for Danmarks grænser?
  • Hvad er der i arkitekturen fra den gang, af social og miljømæssig bæredygtighed, som vi kan stå på skuldrene af i dag, når vi skal renovere alment boligbyggeri og bygge nyt?

Vi kigger tilbage og frem på én gang, med afsæt i og inspireret af tendenser fra tidligere epoker af byggeri og byudvikling:

        40-50’erne Efterkrigstiden / opbygning af velfærdssamfundet (50’erne), byplanlægning som redskab i opbygningen af velfærdsstaten og fokus på forstaden, “Nyt er Godt!”. Værker fra epoken: Sølyst, Bredalsparken, Romerhusene, Kingohusene, Fredensborg Terrasserne, Søndergaard Park, Bellahøj, etc.

      60-70’erne – Industrialiseringen tager fart, byggeboom, ”Kransporsarkitektur”, modernisme, forbrugssamfundet, kvinderne ud på arbejdsmarkedet og energikrisen sætter ind. Periodens boliger udgør i dag knap en tredjedel af samtlige danske boliger”, og vi har et bygningsreglement med fokus på at mindske energitab (små vinduer). Værker fra epoken: Fingerplanen, Sydjyllands planen, Høje Gladsaxe, Gjellerup, Vejleåparken, Vollsmose, Albertslund etc.

        80-90’erne – Modreaktion, funktionalismekritik, fattigfirserne, kartoffelkur, neddrosling af boligbyggeri, postmodernisme, bofællesskaber, tæt-lav-bevægelse, fokus på fællesskaber, samtalekøkkener, byfornyelse, Brundtlandkommissionen og modsætninger. De kommer et begyndende fokus på (genopbygning af) byerne, fra afmatning til vækst. Værker fra epoken: Tinggården, Hyldespjældet, Galgebakken, Farum Midtpunkt, Jystrup Savværk, Sjølundsparken, Engen, Mariendalsvej, Blangstedgaard, Dianas Have, Økohus 99, Bo01, Torup, Hjortshøj økosamfund, Høje Taastrup.

        00-10’erne – Indvarsler endnu en modreaktion; byerne vokser, men bliver for de velhavende, uligheden mellem by og land øges, store glasfacader og store planer bliver fremherskende trends i arkitekturen, og tiden rummer klimatilpasning, transformation, vækst i det private boligbyggeri på godt og ondt, indtil finanskrisen sætter ind i 2008. Værker fra epoken: Carlsberg, Nordhavn, Venligbolig, Rosenhøj, torpedohallen, almenbolig+, 5000 boliger til 5000 kr.

        Nutiden / fremtiden – Globalisering og megatrends: høje huslejer i byerne, grøn omstilling, mikroboliger, micro living, deleøkonomi, absolut bæredygtighed, adelsgårde, bo- og byggefællesskaber, transformation, by versus land

Hvad er det for en viden, som vi kan bygge videre på fra fortiden, når vi har brug for til at lave bæredygtig arkitektur/boliger i nutiden? Hvordan bliver Fortiden som greb i nutidens transformation til fremtiden? Hvad har vist sig holdbart og værdiskabende i arkitekturen og by- og områdeudviklingen fra 1950´erne og frem til i dag?

 Vi vil diskutere hvordan vi kan bruge de historiske erfaringer i en nutidig kontekst, både når vi bl.a. skal renovere alment boligbyggeri, udvikle by- og boligområder og bygge nyt. Derudover vil vi fortsætte at se på, hvordan de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter ved bæredygtighed skal implementeres i byggeriets forskellige faser, debattere byggeriets potentialer og rolle i den grønne omstilling ud fra de nuværende og kommende politiske rammer, og diskutere nødvendigheden af tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og kommunikation.