Det er aldrig let at slå op. Især ikke, når vi troede det skulle vare for evigt.
Vores forhold til plads er kompliceret. Imens plads for mange af os er forbundet med frihed og komfort, er det i lige så høj grad viklet ind i en større økonomi af ressourcer og CO-2-udledninger. CONCITO har sammen med Region Hovedstaden for nylig udgivet en analyse af udledninger for forskellige typer af byudvikling, der viser at kvadratmeter er den faktor, som spiller den største rolle i byområders udledninger og ressourceforbrug. Des større vores boliger er, des mere udleder vi.
Med dette i mente, er det bekymrende at kigge på den historiske trend, der viser et stødt stigende boligareal i nybyggede huse. I 1960 var den gennemsnitlige størrelse på et nyt dansk parcelhus 115 m2. I 2020 var det 205 m2, hvilket svarer til en stigning på 78 procent. De store boliger fylder ligeledes uhensigtsmæssigt meget i vores samlede arealanvendelse, hvor grønne områder og plads til natur og biodiversitet nedprioriteres.
Hvordan bryder vi med plads? Eller hvordan kan vi redefinere forholdet og ændre vores uhensigtsmæssige boligkultur, til én der ikke modarbejder fælles mål om klimaneutralitet?
VINTERAKADEMI 2023 havde fokus på fortællingens kraft og byggeriets rolle i omstillingen til et cirkulært samfund. Hvilke fortællinger og erfaringer motiverer og inspirerer os til at skifte kurs, råbe op og være nysgerrige på nye metoder, praksisser, materialer. Hvad gør os – de faglige aktører i byggeriet – modige?
Deltagerne udviklede i løbet af ugen deres bud på fortællinger i vidt forskellige former og med hver sit sigte. Gruppen bag lydværket Breaking Up With Space tog fat i vores intime og tilsyneladende problematiske forhold til kvadratmeter. Imens plads for mange af os er forbundet med frihed og komfort, er det i lige så høj grad viklet ind i en større økonomi af ressourcer og CO-2-udledninger. CONCITO har sammen med Region Hovedstaden udgivet en analyse af udledninger for forskellige typer af byudvikling, der viser at kvadratmeter er den faktor, som spiller den største rolle i byområders udledninger og ressourceforbrug.
Breaking Up With Space er et lydværk om plads, der med poesi og sårbarhed foreslår lytterne, at gå i parterapi med deres stagnerede forhold til plads og kvadratmeter. Hvordan bryder vi med plads? Eller hvordan kan vi redefinere forholdet og ændre vores uhensigtsmæssige boligkultur, til én der ikke modarbejder fælles mål om klimaneutralitet?
Tak til gruppen bag lydværket for deres store bidrag: Jens Winje Neby, Simone Bruhn, Signe Weinrech Rasmussen, Morten Bo Nielsen, Sarah Østergaard Frosh, Nicholas Woolhead
Hør Breaking Up with Space her: https://open.spotify.com/episode/5gLLFC24lyWP2sbs9vAfHT?si=88539d07d07a442b
Og læs CONCITOs rapport om udledninger fra forskellige typer af byudvikling her:
https://concito.dk/udgivelser/analyse-co2-udledningen-forskellige-typer-byudvikling