Der er god grund til at øge det politiske fokus på energieffektive og bæredygtige bygninger. For bygningerne har et enormt potentiale i klimakampen. Det har Camilla Damsø Pedersen og Søren Dyck-Madsen fra CONCITO skrevet et indlæg og et notat om. Vi har fået lov til at bringe begge dele herunder.

Bygninger står for ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug og for ca. 20 procent af udledningen af CO2 i Danmark. Dertil kommer ca. 10 procent af udledningen af CO2 fra byggepladsen og produktionen af byggematerialer, jf. tal fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren (2020). Desuden udgør de danske bygninger en værdi på ca. 4.400 mia. kr. svarende til ca. 66 procent af landets samlede formue, jf. tal fra Byggeriets Energianalyse (2019).

Omkostningseffektiv opfyldelse af klimamål

Der er et enormt potentiale i at se på bygningers bidrag til klimakampen, og der er rigtig god grund til et øget politisk fokus for at fremme energieffektive og bæredygtige bygninger. De kan nemlig bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål for 2030 og 2050.

EA Energianalyse (2019) har beregnet, at Danmark samlet set kan spare op mod 14 milliarder kroner frem til 2030, hvis der gennemføres rentable energieffektiviseringer i bygninger og industri. Den samfundsøkonomiske besparelse ved at investere i energieffektivitet består i lavere brændsels- og energiomkostninger, herunder sparede omkostninger til udbygning af elnettet og lagring.

Det giver derfor stadig rigtig god mening at spare på energien, også selv om den er grøn! Samtidig skal vi huske, at den nuværende CO2-udledning i Danmark udelukkende er så lav, fordi vi har et stort forbrug af biomasse. Der vil derfor også være en betydelig klimagevinst ved at reducere mængden af biomasse, der afbrændes til opvarmning – selvom det ikke tæller med i den officielle opgørelse.

Bygninger bør ikke ses isoleret, men som en integreret del af energisystemet, der kan medvirke til at skabe fleksibilitet i et energisystem i stigende grad baseret på elektricitet. Bygninger kan for eksempel bidrage med lagring af energi og udjævne forbrug, samt skabe muligheder for at få varmepumper ind i større omfang.

Stor værdi af mere bæredygtige bygninger

Investeringer i mere klimavenlige, energieffektive og bæredygtige bygninger bidrager også til, at værdien af den del af vores nationale formue, der udgøres af bygninger, ikke udhules.  Samtidig medvirker mere energieffektive bygninger også ofte til et bedre indeklima og en bedre komfort med potentielt mindre sygefravær til følge. 

Kombineres indsatsen for et mere klimavenligt bæredygtigt byggeri med et fokus på social bæredygtighed, kan der også her opnås store samfundsøkonomiske fordele. Ensomhed koster for eksempel ifølge Ældresagen samfundet over 8 mia. kroner om året i blandt andet sundhedsomkostninger.

En anden vigtig grund til at øget fokus på mere klimavenlige bygninger er, at det kan medvirke til at styrke dansk eksport. Danmark har en række stærke styrkepositioner inden for udviklingen af energieffektive løsninger i bygninger.  

Det er indlysende, at klimavenligt bæredygtigt byggeri bør være højt på den politiske dagsorden, når der laves energi-, klima-, og byggepolitik. Et uddrag af CONCITOs anbefalinger til at styrke bygningers rolle i klimakampen finder du her. Se flere anbefalinger i notatet nedenfor.

Anbefalinger

1. Fastsæt et bindende mål for energieffektivitet i 2030 som et element til at opfylde klimamålene
2. Indfør et velundersøgt CO2-krav i bygningsreglementet til nybyggeri så hurtigt som muligt
3. Få sat genbrug og genanvendelse af byggematerialer i system
4. Vigtigt med CO2-reduktioner på byggepladsen, men undgå forøget brug af biodiesel
5. Inddrag også de indirekte konsekvenser for klima og miljø, når byggematerialer sammenlignes
6. Sæt klimamål, samt krav til bæredygtigt og energieffektivt byggeri i den offentlige sektor
7. Afsæt tilstrækkelige midler i Landsbyggefonden til at gennemføre energirenoveringer i de almene boliger
8. Styrk fokusset på indeklima og komfort i energimærket, samt informationsindsatsen for energibesparelser
9. Juster Boligjobordningen ved at give mulighed for at pulje fradrag over f.eks. tre år
10. Prioriter forskning- og udviklingsindsatsen for energieffektive bæredygtige bygninger

Download notat