Det tværfaglige katalog “Cirkulær Økonomi og fremtidens bæredygtige by” er et interaktivt undervisningsmateriale, der kan bruges som tematisk ressource- og vidensbank for faggrupper, som arbejder med byudvikling og -planlægning, transformation i byggeriet, renovering og nybyg.

forsidebillede-katalogKataloget giver viden om og inspiration til udfordringer og løsninger i byggeriet i forhold til klima- og ressourcer. Det indeholder både videointerviews med eksperter på området og interaktive figurer, og det faglige indhold suppleres med artikler og blogindlæg fra Vinterakademi.dk, der er skrevet i forbindelse med afholdelsen af Vinterakademi 2016 og 2017.

Det interaktive undervisningskatalog findes som iBook-version til Mac, iPad og iPhone samt som interaktiv PDF-udgave til PC.

Kataloget er udgivet i et partnerskab mellem Danmarks grønne tænketank CONCITO, entreprenørvirksomheden NCC og Center for Bygningsbevaring på baggrund af projektet Vinterakademi.

Vinterakademi er finansieret af GI, Grundejernes Investeringsfond.