I uge 10 starter det første Vinterakademi. Temaet er bæredygtig renovering og transformation, og hele ugen vil vi slå lejr i Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads.
NCC står bag Dome of Visions og henter lige nu inspiration til nye måder at bo, bygge og leve på.
DOME OF VISIONS skal høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer og samarbejdsformer. Domen skal samtidigt vise vejen til nye visioner ved at danne rammen om konferencer og debatter om fremtidens bæredygtige byer og bygninger.
DOME OF VISIONS er et kuppelformet drivhus på højde med et treetagers hus. Domen sætter fokus på bl.a. bæredygtigt byggeri, byliv, arkitektur og nye samarbejdsformer. Domen er transparent, og inde i kuplen står et toetagers træhus i læ for vind og regn, omgivet af duftende træer og planter.
DOME OF VISIONS bygger på ideer udtænkt af den amerikanske fremtidsforsker og arkitekt, Buckminster Fuller (1895-1983).
Han studerede minimalkonstruktioner, hvor den såkaldte geodætiske kuppel anvendes som ydre facadeløsning. Han døbte jorden “Spaceship Earth” og udtænkte bæredygtige løsninger årtier før dette begreb kom på dagsordenen.
Læs mere på www.domeofvisions.dk
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen / Dome of Visions