Transformation er vigtigt for bæredygtighed i byggeriet
Renovering og transformation af byggeriet er ofte mere klimavenligt end at bygge nye, bæredygtige bygninger. Derfor har VINTERAKADEMI
været på tur i København og Helsingør for at opleve forskellige eksempler på ældre bygninger, der har stået ubrugte hen, men som nu er blevet transformeret og har fået nyt liv.
Vinterakademiets deltagere uden for Kulturværftet i Helsingør. Foto: Stefan thor Straten
De bygninger, VINTERAKADEMIs deltagere har besøgt den forgangne uge, er gode eksempler på, hvordan transformation af byggeriet foregår, set ud fra både materiale -, bygnings- og branchemæssige synspunkter. Portland Towers, Værftshallerne i Helsingør og Fæstningens Materialgård er gamle bygninger, der i stedet for at blive revet ned har fået nyt liv i forhold til deres oprindelige funktioner. Bygningerne bliver på den måde en del af det cirkulære system, fordi de bliver genbrugt, og materialerne ikke går tabt. De er også eksempler på, hvordan forskellige aktører sammen kan skabe merværdi i en renovering af en konkret bygning eller byområder og derved støtte op om en bæredygtig tilgang.
Portland Towers – Nordhavnens vartegn
Ved kajen i Nordhavn skyder to prægtige siloer op over de mange boliger, der er under opføring i havneområdet. Her har VINTERAKADEMIs deltagere været på besøg for at se, hvordan de gamle cement-siloer fra 1979 er blevet transformeret til kontorlokaler, der med rette kan siges nu at have en fantastisk udsigt over Københavns havn og byens tage.
Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten
Da de to siloer blev opkøbt af NCC, efter at have stået ubrugte i en årrække, blev det besluttet, at siloerne, som allerede da var et vartegn for Nordhavnen, skulle blive stående. Fra at være brugt til opbevaring af cement skulle de nu ombygges til kontorlokaler. Frem for at rive siloerne ned, hvor byggeaffaldet som oftest blot bruges til vejgrus, blev siloernes funktion med andre ord ændret, og de materialer, siloerne bestod af, fik ny værdi.
I den omfattende transformationen af de to siloer er der indtænkt bæredygtighed, hvor både et mindsket energiforbrug, kvalitet i materialebrug og et godt indeklima er i fokus. Derfor er de nye Portland Towers også certificeret med den engelske mærkningsordning BREEAM og har opnået en standard af Very Good, svarende til 3 ud af 5 stjerner. Det indikerer blandt andet, at der i transformationen af Portland Towers er taget højde for, at det er miljøvenligt og energieffektivt byggeri. Foruden den miljømæssige gevinst har transformationen også medført, at siloerne har fået en ny finansiel værdi.
Udsigten fra Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten
Portland Towers er blevet et vartegn for Nordhavnen og Århusgadekvarteret, som er udråbt til at være Københavns nye bæredygtige bydel, og siloernes placering med den flotte udsigt har uden tvivl været væsentlig, da valget om at bevare og transformere dem blev taget.
Værftshallerne
Værftshallerne i Helsingør ligger midt på havnefronten med Kronborg som nabo og har derfor en helt central placering i byen. De gamle skibsværftshaller blev grundlagt i 1882 og blev brugt aktivt som blandt andet skibsværksted indtil starten af 1980’erne, hvor værftet lukkede. Siden er hallerne blevet opkøbt af Helsingør Kommune med henblik på at benytte dem til forskellige kultur-aktiviteter, der også skal kunne tiltrække folk udenbys fra.
Helsingør Kommune haft fokus på en gradvis transformation af de gamle værftshaller. Indtil videre holder skibsværftsmuseet, biblioteket og en café til i hovedbygningen, mens der i den ene af tre store haller afholdes koncerter med større internationale kunstnere, udstillinger, kulturfestivaler med videre. En anden hal er indtil videre blot rengjort af kommunen og står ubenyttet hen, indtil den inden længe skal fyldes med forskellige kulturaktører, der skal leje sig ind. Den sidste hal mangler endnu at blive gjort klar til brug, og er faktisk ikke blevet brugt siden 1980’erne. Værtshallerne er en kulturarv, der skal skabe et inviterende miljø for folk, som gerne vil besøge det bevaringsværdige område. Ved at bevare dem tages hensyn til de omkringliggende bygninger og det liv, der er indlejret i området.
Deltagerne på besøg i de gamle værftshaller. Foto: Stefan Frank thor Straten.
Under besøget til Værftshallerne har en af ViINTERAKADEMIs deltagere, Kirsten Lynge, lært, at tidsdimensionen er en vigtig faktor for transformationsprocessen:
“Jeg synes, det var rigtig spændende at besøge værftet i Helsingør. Der fik jeg øjnene op for, hvordan langsomhed kan være en strategi, fordi man tit er utålmodig, når der skal ske noget nyt og vildt. Så plejer man at tænke: “Hvorfor går det så langsomt?”. Men der var nogle rigtig gode pointer omkring, at når man skal tænke bæredygtigt og få implementeret nogle gode ting, er det vigtigt at være grundig og langsom og sensitiv overfor, hvad der er i forvejen.”
Da det er kommunen, der har opkøbt værftshallerne fungerer de både som bygherre og udlejer for bygningerne. Det betyder, at Helsingør Kommune har mulighed for at sætte rammerne for lejerne, der har fået relativt frie tøjler til at lave ændringer i bygningens indre. Noget af det, der især har været i fokus under transformationen af værftshallerne, er den sociale værdi. I et projekt som dette, har kommunen en unik mulighed for at sætte den sociale værdi lidt højere end den økonomiske. Det betyder blandt andet, at kommunen lejer værftshallerne ud til relativt billige penge og ikke har en betydelig indtjening på de arrangementer, der afholdes i hallerne, men til gengæld har god mulighed for at udbyde en bred vifte af kulturelle tilbud.
Fæstningens Materialgård – fra materialeopbevaring til moderne kontorlokaler
Fæstningens Materialgård er et fredet, militært anlæg beliggende over for Christiansborg i det centrale København, som blev grundlagt til militær brug tilbage i 1740. Da Realdania i 2008 opkøbte Fæstningens Materialgård var det blandt andet for at give anlægget et nyt liv og et nyt formål, og i dag fungerer bygningen som kontorfællesskab. Med en forening som Realdania som bygherre, har det også været muligt at bruge projektet som en demonstration for, hvilke nye veje, man kan gå i forhold til at lave smart energioptimering i fredede huse.
Deltagerne på besøg hos Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten
Materialgårdens bygninger og tilbygninger er opført i tidsperioden 1740 til 1995 og indeholder et bredt spektrum af konstruktionsformer. I restaureringsfasen har man derfor skulle forholde sig til mange forskellige problemstillinger, som det at energirenovere en fredet bygning indebærer.
En af VINTERAKADEMIs deltagere, Magnus Algreen Suhr, fortæller efter sit besøg hos Fæstningens Materialgård, at netop Realdanias udfordringer med energioptimeringen af de fredede bygninger var tankevækkende og lærerige:
“Min læring fra besøget på Fæstningens Materialgård var, at indeklima kan være en dyr og meget kompleks sag at løse i fredede bygninger”.
Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten
Problemet med energioptimeringen i de gamle militære bygninger har nemlig været, at selvom det anlæg, de havde installeret, automatisk kunne regulere bygningens energibehov ift. varme/køling, lys mv., har det ikke fungeret i praksis. Det skyldes, at de mennesker, der tog de renoverede bygninger i brug, havde svært ved at lade teknologien styre energiforbrug og indeklimaet for dem. Som en vane åbnede de derfor vinduer og skruede på termostaten selv om bygningens tekniske anlæg er indstillet til automatisk at styre energiforbrug, indeklima mm. Det har den konsekvens, at det smarte tekniske system ikke virker efter hensigten, og at energiregningen derfor bliver større end forventet.
Udfordringer og muligheder i transformation af ældre bygninger.
Værdien af bygningsarven bliver hurtigt overset, og det er først inden for de seneste 15 år, der er sket et skift, hvor der er kommet større fokus på ikke bare at rive gamle bygninger ned, men i stedet undersøge potentialet i at transformere bygningerne og give dem nye funktioner. Ved at genanvende eksisterende bygninger mindsker man behovet for produktion af nye materialer og udnytter den iboende energi i allerede anvendte materialer – noget som er væsentligt i en cirkulær tilgang. Der er med andre ord behov for at se på den værdi, der ligger i vores eksisterende byggerier både ud fra et kulturelt, æstetisk, klimamæssigt og økonomisk perspektiv.
Læs mere her:
