Vinterakademiet får stærke indspark fra arkitekt, der kritiserer sin egen stand

Thomas Brogren er arkitekt og har speciale i det, man kan kalde genbrug af huse. Og det flugter helt og aldeles med det program, der præger Vinterakademiet 2015 i Dome of Visions.

I sit indlæg til de 35 studerende på akademiet kom han fx omkring et nyt gulv i Frederiksberg Centret og renoveringen af boligerne på Bellahøj og meget, meget mere. Alt sammen for at inspirere de studerende.

Ud over at være arkitekt i virksomheden Gottlieb Paludan Arkitekter underviser han i kurset ”Renovering – værdi, strategi og virkemidler”, som Arkitektforeningen står bag, så han har om nogen pondus til at gå i rette med ingen ringere end – sin egen stand!

– Arkitekter interesserer sig alt for lidt for renovering, de opfatter nærmest renovering som en sideopgave. Noget som ”rigtige arkitekter” ikke skal interessere sig for. Men faktisk mener jeg, at netop bygningsrenovering er et område, hvor vi som arkitekter kunne gøre en forskel. En af mine lærere sagde engang, at Danmark er jo bygget. Nu skal vi udvikle det, fordi samfundet udvikler sig, og der er nye krav og ønsker til, hvad det gode samfund er. Måske er den udfordring i virkeligheden mere interessant end at bygge endnu et nyt glashus, som Thomas Brogren udtrykker det.

Mangler retning

Efter hans opfattelse mangler der retning på en meget stor del af den renovering, samfundet allerede er godt i gang med.

– Dybest set drejer renovering sig jo om hvilket samfund, vi ønsker at leve i. Hvilke visioner har vi? Hvor meget energi vil vi bruge i vores huse, hvor skal materialerne komme fra, og hvordan kommer vi af med dem igen? Alle disse spørgsmål og mange flere skal man ha et ønske om at kunne besvare, især hvis man er arkitekt, mener Thomas Brogren.

– Politisk burde man sætte sig nogle mål. Holde barren højt og komme med bud på, hvordan samfundet skal se ud om fx 50 år. Stå frem og fortæl, at det her er vejen frem for os – både i Danmark og i verden omkring os. Når man har fået sine umiddelbare materielle behov dækket, indtræffer der vel for pokker et ønske om at kunne sige, hvor vi så skal hen, siger Thomas Brogren.

Uheldige eksempler

– De senere år har vi kunnet se tilbage på en række meget uheldige energirenoveringer. Der er eksempler på, at en energirenovering bliver pillet ned, inden den er betalt, og det er da trist, at man går og betaler til noget, som i mellemtiden er pillet ned igen. Vi er nødt til at arbejde efter nogle mere klare målsætninger. Fx vil det være hensigtsmæssigt, hvis en energirenovering fører noget andet med sig. Det kan være boligsocialt, arkitektonisk eller kulturelt. Men umiddelbart er energirenovering fristende at gå i gang med, fordi der som regel kommer en hurtig økonomisk gevinst ud af det, vurderer Thomas Brogren.

– Renoveringsprojekter griber ind i vores liv på mange måder, og derfor skal bygninger helst være fleksible, netop fordi vi selv udvikler os. Vi skal væk fra en tankegang om, at et hus blot står og er færdigt. Vi skal genopdage dynamikken og forstå, at det er en kvalitet, at et hus bliver ved med at udvikle sig. Man skal huske, at der har været mange skridt før. Og der kommer mange efter, som Thomas Brogren udtrykker det.

Hviler på viden

Han tror på, at tværfaglighed vil kunne styrke det fremtidige renoveringsarbejde i Danmark, og hans opfordring til de 35 studerende på Vinterakademiet drejer sig også om både fordybelse og vedholdenhed.

– De studerende skal lære at registrere det, de ser. Man skal gemme det, man ser. Og man skal lære noget om huse, helt enkelt. Se på, hvilke huse, der fungerer, og hvilke, der ikke gør. Renovering hviler på viden og ikke så meget på halvsmarte ideer, der kan rydde bordet. Der er tale om et langt, sejt træk. De studerende skal i virkeligheden se arbejdet med at renovere bygninger som et livslangt projekt, konkluderer Thomas Brogren.

TEKST: SØREN EGERT / DOME OF VISIONS
FOTO: SIGNE MAI VILSBØL / DOME OF VISIONS