Hvorfor cirkulær økonomi?

Byggebranchen er under hastig udvikling pga en stor befolkningstilvækst globalt. Produktionen af den mængde byggematerialer, der er behov for, er både energi – og ressourcekrævende. CONCITO’s videnschef, Torben Chrintz, satte scenen på Vinterakademi ved at uddybe ressourceudfordringens omfang og byggeriets potentiale for at reducere bygningers klimaaftryk. Og det er nødvendigt at tænke nyt og ændre praksis for at få skub i den grønne udvikling i byggeriet, da en stor del af den globale udledning af drivhusgasser kommer fra produktionen af materialer til byggesektoren:

“Cement bruger man rigtig meget i bygningsindustrien, og syv procent af verdens CO2-udledning kommer faktisk fra den globale cement produktion. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO2 fra private biler”.

Vinterakademiets deltagere på casebesøg ved B&W kedelhallen på Refshaleøen. Foto: Stefan Frank thor Straten

Set i et klimaperspektiv giver det derfor rigtig god mening at fremme den cirkulære tankegang og sætte fokus på materialeforbrug og materialestrømme inden for byggeriet. Torben Chrintz understregede dog, at den største klimaeffekt i langt de fleste tilfælde findes i transformationen af eksisterende byggeri sammenlignet med effekten af at opføre nye bæredygtige bygninger. Det skyldes, at nybyg, cirkulært eller ej, kræver meget energi og mange ressourcer i selve opførslen. En bæredygtig udvikling i byggeriet kræver ifølge Torben Chrintz bl.a., at man i renoverings- og udbygningsplanerne er bevidste om at vælge klima- og miljøvenlige materialer, som både holder længe og kan genbruges, samt at der skal energirenoveres med omtanke.

Bygningernes funktioner og brobygning mellem aktører, kunder og samfund

Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC kom også med indspark ift., hvad der skal til, for at få cirkulariteten forankret i byggeriet. Hun understregede blandt andet, at der i byggebranchen er brug for inspiration til at tænke produktion på nye måder, der reducerer miljøpåvirkningen, men som samtidig er kommercielt attraktivt, hvis man i byggeriet skal ændre praksis fra en traditionel lineær tilgang til en cirkulær tilgang til byggeriet.

Hun pegede på flere eksempler på nødvendige forudsætninger for, at denne praksisændring skal lykkes og understregede bl.a. vigtigheden af, at tænke cirkularitet og bæredygtighed ind i alle byggeriets faser. En anden forudsætning er at være bevidst om, hvor der er brug for at slå bro over interesser for at få en grøn og bæredygtig udvikling for både byggebranchens aktører, kunder og samfundet. Et af de elementer der er oplagt at arbejde med, er fx at forlænge byggeriers levetid ved at samme bygning over tid skal kunne dække flere forskellige behov. Helt overordnet er det, ifølge Vibeke Grupe Larsen, derfor vigtigt at arbejde på tværs af fagligheder og videnområder, hvis resultatet skal være innovativt og effektivt.

Cirkulær økonomi – potentialer og barrierer

Cirkulær økonomi, deleøkonomi, leasing, genbrug og genanvendelse er begreber, man efterhånden hører brugt ofte. Men det kan være svært at gennemskue deres forskelle og ligheder. Ditte Lysgaard, der er rådgiver og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, gav et indspark til forståelsen for begrebet cirkulær økonomi og dets potentialer:

“Det helt essentielle ved cirkulær økonomi er ikke bare at fokusere på generelt genbrug men at tale om, at man designer produkter til cirkulation fra start”.

Hun refererede til et særligt afsnit i rapporten ’Towards a Circular Economy: A Toolkit for Policymakers’, udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation, der fokuserede på de potentialer, der er for cirkulær økonomi i byggeriet. Ditte Lysgaard fremhævede bl.a. potentialet i industrialiseret produktion og 3D-print af bygningsmoduler, genanvendelse og upscaling af produkter samt deling og transformation af bygninger. Hvert af disse områder har nemlig store økonomiske og miljømæssige potentialer i form af bl.a. materialeoptimering, reduktion af ressourcespild samt sparede transportomkostninger. Dog er der også en række væsentlige barrierer forbundet med udviklingen mod den cirkulære økonomi. Det drejer sig især om benspænd i form af lovgivningen, kultur og vaner såvel som økonomiske barrierer og virksomhedernes mod til at gå i front.

Vinterakademiets første dag bød på desuden på oplæg fra IKEA’s sustainability manager Jonas Engberg, der fortalte om, hvordan IKEA indtænker bæredygtighed i deres forretningsstrategi

Du kan læse mere her:

NCC’s Bæredygtighedsstrategi

Ellen MacArthur Foundation

GXN

IKEA

Relevante udgivelser fra CONCITO:

http://concito.dk/udgivelser/groen-genanvendelse

http://concito.dk/udgivelser/bygningers-klimapaavirkning-livscyklusperspektiv