Bæredygtighedsklassen af 29. maj 2020 bygger på en lang udvikling, og er bl.a. baseret på byggebranchens Roadmap 2030, byggebranchens oplæg til en frivillig bæredygtighedsklasse, stramninger i bygningsreglementet, nye tiltag fra EU, udvikling af certificeringsordninger og et bredt fokus på at inddrage produktionen af bygninger i klimaudfordringen.

Den frivillige bæredygtighedsklasse kan ses som en test af, hvordan en fremtidig klimaorienteret regulering af byggeriet kan passes ind i kommende bygningsreglementer. CONCITOs og Rådet for Grøn Omstillings projekt Bygninger og grøn omstilling har udarbejdet fremsynsnotatet “Den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt frem mod bæredygtigt byggeri”. Det findes også i en pixi-udgave. Begge dele kan downloades nederst på siden.

Anbefalinger til byggeriets aktører i fremsynsnotatet

• Den nye vejledning om den frivillige bæredygtighedsklasse kan blive den trædesten, som fører til fremadrettet regulering af byggeriet.
• Indsamlingen af data fra mindst 31 byggerier vil indgå i en casebank, støttet af Realdania. Casebanken er afgørende for at sikre den rette regulering med CO2-krav til byggeri inkl. byggeplads.
• Aktørerne skal have fokus på, at der sammen med de nye obligatoriske krav i bygningsreglementet (inkl. CO2) fortsat skal fokuseres på bygningens samlede bæredygtige kvalitet som robusthed, levetid af materialer, indeklima og dagslys, de sociale kvaliteter, samspil med energisystemet, de tekniske systemer, genanvendeligheden af bygningen og dens materialer mv.
• I forhold til den udbredte anvendelse der ønskes af klassen, kan det forventes, at dokumentationskravene og dermed omkostningerne til den frivillige bæredygtighedsklasse, afstemmes i forhold til de opnåede fordele ved at bygge i henhold til klassen.
• Det kan forventes, at der skal foretages justeringer i LCAbyg, så den ikke er for tidskrævende og tung til faktisk at blive anvendt tidligt og løbende som hjælpemiddel i projekteringsfasen.

Download fremsynsnotatet