VINTERAKADEMI 2017

Sæt mennesket først i udviklingen af fremtidens bæredygtige byer!

På Vinterakademiets anden dag var den mangfoldige og robuste by under lup med fokus på den sociale bæredygtighed. 

 

I 2015 vedtog verdens ledere 17 nye mål for bæredygtig udvikling. Særligt mål 11, der handler om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige, blev dermed rammesættende for en af dagene på Vinterakademi 2017. Her var deltagerne bl.a. på besøg i både Gellerupparken og det nye Ø-kvarter i Aarhus for at se og diskutere, hvordan disse områder er og kan blive  mere socialt bæredygtige.

Blandt dagens gæster var den administrerende leder i Nyt Europa, Julie Rosenkilde. Hun understreger, at den åbenhed og inkluderende proces, der har været i udviklingen af Verdensmålene også er vigtig i implementeringen af målene. Byudviklingen bør med andre ord tage afsæt i en bottom up-proces, hvor borgere inddrages og får ejerskab i byudviklingen for at fremme en fælles værdiskabelse og social bæredygtighed.

Social bæredygtighed på dagsordenen i Aarhus

Netop denne filosofi, hvor mennesket sættes før byens behov og inddrages i udviklingen, er også udgangspunktet for byudviklingen i Aarhus, hvor Stephen Willacy er stadsarkitekt. Han fortæller bl.a., at der er sket et paradigmeskifte i måden, hvorpå Aarhus udvikles. Med inspiration fra Jan Gehls planlægningstilgang om Byer for mennesker, arbejder Stephen Willacy målrettet med en udvikling af Aarhus til at være en by med en høj grad af liveability og til at blive byen for alle.

 

Helt konkret arbejder Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening med udviklingen af det ambitiøse byfornyelsesprojekt “Helhedsplanen”, hvor det at fremme den sociale bæredygtighed i Gellerupparken i Aarhus er centralt, og hvor de fysiske forandring skal bidrage til, at det nuværende mangfoldige miljø i Gellerup inden for de kommende år, bliver en integreret del af Aarhus – men med flere byfunktioner. I den proces har kommunen forsøgt at give lokale beboere og iværksættere en central rolle i udviklingen. Her har foreningen Instant City fået mulighed for at skabe et midlertidigt rum i Gellerup langs den nyetablerede bygade. De giver lokale iværksættere rum til at udvikle projekter, der kan præge og åbne bylivet op for resten af Aarhus. Alexander Muchenberger, projektleder på Instant City, fortæller:

Vores opgave er at lave liv langs bygaden – og så bliver jeg nødt til rent faktisk at lave liv langs bygaden, og det gør man ikke ved at indkalde til et møde. Jeg skal have en animerende tilgang, være visionær og sige: “jeg vil gerne smide noget i puljen”, for så får jeg fat i de borgere, som “går ud og gør”.

Ved at inddrage borgerne på en aktiv og visionær måde, der går ud over eksempelvis almindelige borgerhøringer- og møder, mener Alexander, at kvaliteten af udviklingen i området bliver større:

Alle ved, hvad en ildsjæl kan bidrage med til et område. Ved at bruge lokale ildsjæle, der investerer noget i miljøet, og bruge mennesker der i forvejen er i Gellerup, højner vi kvaliteten af den udvikling, der sker i området”.

Blandt de mange iværksættere i Instant City er der både kunstprojekter, smag a la Gellerup, og ogngofn.

Byudvikling i flere retninger

Sideløbende med udviklingen af Gellerupparken arbejder Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune blandt andet også med udviklingen af Aarhus Ø. Men byudviklingen i de to kvarterer adskiller sig på flere punkter fra hinanden. Udviklingen i Gellerup sker med udgangspunkt i den historie, kultur og identitet området rummer, hvor Aarhus Ø er et bar-mark initiativ, hvor der skal skabes en helt ny kultur. Også her har kommunen forsøgt at inddrage borgere og aktører?, der i starten af 00’erne kom med mange inputs til, hvad Aarhus Ø kunne udvikle sig til.

En af Vinterakademiets deltagere, Emil Jønsson, der er projektleder i byudvikling i Vejle Kommune, har skrevet speciale om udviklingen af Aarhus Ø-kvarteret. Han fortæller:

“Det stærkeste, strukturelle greb der er blevet brugt for at sikre en social bæredygtighed i Aarhus Ø-kvarteret har været kravet om 25 % almene boliger i området. Derudover inddrog man også en lang række aktører såsom Cyklistforbundet, en kajakforening og flere forretningsdrivende”.

Trods den boligmæssige mangfoldighed i form af både studerende i kollegieboliger, ejerlejligheder, andelsforeninger og almenboliger, står området dog – bl.a. som følge af finanskrisen i 2007 overfor en udfordring ift. at skabe leben omkring boligerne. Bl.a. var det kommunens plan, at området skulle emme af liv fra butikker og cafeer i den nederste etage i flere af byggerierne. Men mangel på interesse fra det lokale erhvervsliv i Aarhus har sat en begrænsning for den del af planen, og de lokaler, der var tiltænkt erhvervsliv er nu blevet boligere. Det er med andre ord den type byliv, der er en bærende del af udviklingen af den sociale bæredygtighed i Gellerupparken, der nu forsømmes i udviklingen af Aarhus Ø.

Implementeringen af den sociale bæredygtighed i konkrete byudviklingsprojekter er således ikke altid lige for og kan begrænses af flere andre hensyn, herunder økonomi som det ses i udviklingen af Aarhus Ø. Som det allerede er erfaret ved mange tidligere byudviklingsprojekter er det en stor udfordring at prioritere og balancere både klima, miljø, økonomi og sociale hensyn.

Fremtidens bæredygtige by