Kategoriarkiv: Blog

Nyt tværfagligt katalog: Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By

Vinterakademi lancerer nu det frit tilgængelige digitale katalog Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By til studerende og professionelle med faglighed og interesse inden for bæredygtig byudvikling og byggeri.Skærmbillede 2017-03-29 kl. 14.28.46

Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige By kan benyttes i undervisningssammenhæng såvel som tematisk ressource- og vidensbank for faggrupper, der arbejder med bæredygtig byudvikling og -planlægning, transformation i byggeriet, renovering og nybyg samt cirkulær økonomi.

Foruden kapitler om fremtidens bæredygtige byer, cirkulær økonomi samt materialer og bygninger i kredsløb giver kataloget også indblik i vigtigheden af tværfaglighed i et kapitel om fagligheder og proces.

Kompetenceløft til fremtidens professionelle
Vinterakademi er et initiativ af NCC, Center for Bygningsbevaring og CONCITO og udspringer af et ønske om at give den unge generation af professionelle inden for byggeri, byplanlægning og byudvikling et kompetence – og vidensløft samt et tværfagligt netværk. Vinterakademi-ugen målretter sig derfor  kandidatstuderende og nyuddannede.

Kataloget er en samling og udbredelse af de væsentligste faglige temaer, dilemmaer og meget af den viden, der blev delt og produceret på Vinterakademi 2015-2017. Materialet er frit tilgængeligt som både PDF og til brug på iPad her på hjemmesiden og på CONCITO Klimaambassadens undervisningssite sustainable.dk.

Vinterakademi er finansieret af GI, Grundejernes Investeringsfond, og har fundet sted fra 2015-2017.

For yderligere informationer, kontakt projektleder Synnøve Kjærland på sek@concito.dk.

Byerne skal motivere til klimavenlig adfærd

Værdier og motivation er vigtige faktorer, der påvirker menneskets adfærd. Derfor er det vigtigt at bruge og udvikle den viden, man har om menneskets motivation og adfærdsændringer, til at planlægge og indrette byerne, så borgere motiveres til og oplever det som meningsfuldt at have en klimavenlig adfærd. Det kan fagligheder som psykologien, filosofien og antropologien biddrage til.

Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.
Vinterakademiet på besøg i Aarhus Ø. Fotograf: Stefan Frank thor Straten.

Den grønne omstilling lader vente på sig, og adfærden på både politisk plan, i erhvervslivet og civilt niveau, er svær at ændre. Det kan der være mange forklaringer på, men ved bl.a. at inddrage psykologien og filosofien kan vi få en øget forståelse for vores adfærd og manglende handling på området. I udviklingen af bæredygtige byer bør man derfor også undersøge, hvordan psykologi og filosofi kan spille sammen med måden, hvorpå man arbejder med og indretter byen på. Det er væsentligt, at byrummene og bygningerne indrettes på en måde, der ansporer og motiverer til en bæredygtig adfærd for byens borgere, og det gælder både i forhold til, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bor, og hvordan vi bruger byen. 

Motivation og meningsfuldhed

Psykologien som fagfelt kan bidrage til en øget forståelse for vores manglende handlekraft på klima-området. Ph.d. stipendiat i psykologi Simon Elsborg Nygaard fortæller, at det ud fra et psykologisk perspektiv er vigtigt at fokusere på, hvad der motiverer folk, og hvordan vi trives. Det gælder også i en byudviklingskontekst i forhold til, hvis adfærden i byen skal gøres mere bæredygtig. Simon Elsborg Nyborg fortæller blandt andet:

“Man kan “trykke” på nogle psykologiske knapper, der gør, at folk oplever det som mere meningsfuldt at arbejde med bæredygtighed i stedet for mindre meningsfuldt. Hvis man oplever noget som meningsfuldt, fører det til motivation, og det fører også til en øget grad af trivsel for den enkelte.

Ifølge Simon Elsborg Nyborg er både motivation, meningsfuldhed og vores oplevelse af det gode liv direkte koblet til vores adfærd – også når der er tale om den adfærd, som er knyttet til klima og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken oplevelse af det gode liv byens brugere har, og hvad der motiverer og giver mening for dem i de enkelte projekter og situationer i byen. For mange er det gode liv eksempelvis koblet op på et højt forbrug og flyrejser til udlandet. For at fremme bæredygtigheden i byplanlægningen er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan skabe gode liv for mennesker i byerne. Det kunne f.eks. være at gøre byen til et sted, hvor man får lyst til at blive og opholde sig i, så behovet for og lysten til at rejse på ferier uden for byen reduceres, eller det kunne være ved, at man inviteres til i højere grad at bruge sine penge på oplevelser og services i byen fremfor at købe nye, materielle varer.

I videoen ovenfor kan du se Simon Elsborg Nygaard fortælle, hvordan psykologien kan bruges som en vigtig faglighed i forståelsen af og arbejdet med klima og bæredygtighed. 

Brug antropologerne tidligt i planlægningsprocessen

I selve byplanlægningen skal adfærd, motivation og meningsfuldhed tænkes ind så tidligt i planlægningsprocessen som muligt, f.eks. ved at tale med byens borgere om, hvad de rigtige løsninger vil være for dem. Det bakker antropologistuderende på Aarhus Universitet Johanne Tarpgaard også op om, idet hun mener, at antropologer ofte bliver brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Hun fortæller efter en uge som deltager på Vinterakademi:

“Vi (Antropologer, red.) bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være med til at skabe gode løsninger, sikre nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger”.

Et led i en mere bæredygtig byudvikling kunne med andre ord være at tænke borgerinddragelse ind i planlægningen, for at fremme løsninger, som virker bedre for de mennesker, der skal bruge byrummene, og som udfylder deres behov.

Nye værdisæt

Den manglende motivation og meningsfuldhed med at handle og leve mere bæredygtigt, som mange fortsat oplever, skyldes til dels klimaforandringernes størrelse og tidsperspektiv. Rune Klingenberg, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, fortæller bl.a.:

“Klimaforandringer vækker ikke nogen følelsesmæssig reaktion i os, fordi de skader, der er tale om, er fjerne i tid og rum, og det gør, at vi har svært ved at forholde os til dem. Derfor ansporer det os ikke til at handle”.

Med den viden vi har om klimaudfordringen, ved vi, at de valg, vi træffer, kan have forgreninger langt ud i fremtiden. Men det konventionelle værdisystem er slet ikke gearet til at forholde sig til de problemstillinger, som klimaforandringerne rejser. Derfor mener Rune Klingenberg, at man skal genopfinde de klassiske dyder – grønne dyder – der kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være dyder som mådehold, simplicitet og at være opmærksom på, hvordan vi påvirker kloden. Dyder som disse kan være med til at give os nogle konkrete anvisninger i dagligdagen i forhold til, hvordan vi agerer, så klimaet påvirkes mindst muligt.

Se Rune Klingenberg give et filosofisk perspektiv på klimaforandringerne i videoen nedenfor: 

Den direkte kobling mellem at skabe motivation og meningsfuldhed for byens brugere og måden byen planlægges og udvikles på, ligger måske ikke lige for. I relation til Rune Klingenberg, der taler om at genopfinde de klassiske dyder, taler også Simon Elsborg Nygaard om, at meningsfuldhed kan skabes ved at folk får lov at handle i overensstemmelse med deres personlige værdier. Selvom nogle dyder eller værdier i et bæredygtighedsperspektiv måske er forældede, vil man kunne appellere til forskellige værdier, og får folk lov at handle i overensstemmelse med deres værdier, vil de opleve det som mere meningsfuldt.

I forhold til, hvad der motiverer mennesket, fortæller Simon Elsborg Nygaard:

”Hvorfra kommer motivation? Det er der er forskellige bud på. Men noget, der i hvert fald hænger sammen med motivation er tre grundlæggende psykologiske behov: hvis man kan opleve autonomi, kompetence og at det er noget, man kan relatere sig til. Hvis de behov stimuleres og tilfredsstilles, vil det føre til øget trivsel og øget motivation hos individet”.

Simon Elsborg Nygaard fortæller i forlængelse heraf, at motivation eksempelvis kan tænkes ind i udviklingen af en bæredygtig, robust by, ved helt grundlæggende og ned på gadeplan ved samtidig at spørge: Hvordan indretter vi byer, vi kan relatere os til?  Hvordan indretter vi vores byer, så de tilfredsstiller vores behov for kompetence, så man ikke føler sig hjælpeløs? Og hvordan indretter man byerne, så de opfylder en vis grad af autonomi?

 

Prioriter mennesket i byudviklingen!

Aktører, der bidrager til udviklingen af bæredygtige byer, skal prioritere mennesket, og samtidig er det vigtigt at huske hensynet til klima, miljø og økonomi. 

Vinterakademiets deltagere er på besøg i Instant City, hvor de fik indblik i Helhedsplanen for Gellerup . Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere er på besøg i Instant City, hvor de får indblik i Helhedsplanen for Gellerup . Foto: Stefan Frank thor Straten

I 2015 vedtog verdens ledere 17 nye mål for bæredygtig udvikling. Særligt mål 11, der handler om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige, blev dermed rammesættende for en af dagene på Vinterakademi 2017. Her var deltagerne bl.a. på besøg i både Gellerupparken og det nye Ø-kvarter i Aarhus for at se og diskutere, hvordan disse områder er og kan blive  mere socialt bæredygtige.

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
… skal skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og  planeten, vi bor på. Målene består af 169 delmål, og FN’s 193 lande har forpligtet sig til at opfylde disse.
Læs mere om Verdensmålene her.

Blandt dagens gæster var den administrerende leder i Nyt Europa, Julie Rosenkilde. Hun understreger, at den åbenhed og inkluderende proces, der har været i udviklingen af Verdensmålene også er vigtig i implementeringen af målene. Byudviklingen bør med andre ord tage afsæt i en bottom up-proces, hvor borgere inddrages og får ejerskab i byudviklingen for at fremme en fælles værdiskabelse og social bæredygtighed.

Social bæredygtighed på dagsordenen i Aarhus

Netop denne filosofi, hvor mennesket sættes før byens behov og inddrages i udviklingen, er også udgangspunktet for byudviklingen i Aarhus, hvor Stephen Willacy er stadsarkitekt. Han fortæller bl.a., at der er sket et paradigmeskifte i måden, hvorpå Aarhus udvikles. Med inspiration fra Jan Gehls planlægningstilgang om Byer for mennesker, arbejder Stephen Willacy målrettet med en udvikling af Aarhus til at være en by med en høj grad af liveability og til at blive byen for alle.

Helhedsplanen “Fra Boligområde til Bydel”
… er en plan for udviklingen af området Gellerup og Toveshøj, der gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Planen kombinerer som den første i Danmark store, fysiske forandringer, bl.a. i form af bygningsrenovering og udbygning af infrastruktur, med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel. Formålet med planen er at forandre området fra at være et socialt udsat boligområde til at blive en attraktiv bydel, som er en integreret del af Aarhus til glæde for hele byen. Find planen her. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. 

Helt konkret arbejder Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening med udviklingen af det ambitiøse byfornyelsesprojekt “Helhedsplanen”, hvor det at fremme den sociale bæredygtighed i Gellerupparken i Aarhus er centralt, og hvor de fysiske forandring skal bidrage til, at det nuværende mangfoldige miljø i Gellerup inden for de kommende år, bliver en integreret del af Aarhus – men med flere byfunktioner. I den proces har kommunen forsøgt at give lokale beboere og iværksættere en central rolle i udviklingen. Her har foreningen Instant City fået mulighed for at skabe et midlertidigt rum i Gellerup langs den nyetablerede bygade. De giver lokale iværksættere rum til at udvikle projekter, der kan præge og åbne bylivet op for resten af Aarhus. Alexander Muchenberger, projektleder på Instant City, fortæller:

Vores opgave er at lave liv langs bygaden – og så bliver jeg nødt til rent faktisk at lave liv langs bygaden, og det gør man ikke ved at indkalde til et møde. Jeg skal have en animerende tilgang, være visionær og sige: “jeg vil gerne smide noget i puljen”, for så får jeg fat i de borgere, som “går ud og gør”.

Ved at inddrage borgerne på en aktiv og visionær måde, der går ud over eksempelvis almindelige borgerhøringer- og møder, mener Alexander, at kvaliteten af udviklingen i området bliver større:

Alle ved, hvad en ildsjæl kan bidrage med til et område. Ved at bruge lokale ildsjæle, der investerer noget i miljøet, og bruge mennesker der i forvejen er i Gellerup, højner vi kvaliteten af den udvikling, der sker i området”.

Byudvikling i flere retninger

Sideløbende med udviklingen af Gellerupparken arbejder Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune blandt andet også med udviklingen af Aarhus Ø. Men byudviklingen i de to kvarterer adskiller sig på flere punkter fra hinanden. Udviklingen i Gellerup sker med udgangspunkt i den historie, kultur og identitet området rummer, hvor Aarhus Ø er et bar-mark initiativ, hvor der skal skabes en helt ny kultur. Også her har kommunen forsøgt at inddrage borgere og aktører?, der i starten af 00’erne kom med mange inputs til, hvad Aarhus Ø kunne udvikle sig til.

Vinterakademiets deltagere besøger Aarhus Ø. Foto: Stefan Frank thor Straten
Vinterakademiets deltagere besøger Aarhus Ø. Foto: Stefan Frank thor Straten

En af Vinterakademiets deltagere, Emil Jønsson, der er projektleder i byudvikling i Vejle Kommune, har skrevet speciale om udviklingen af Aarhus Ø-kvarteret. Han fortæller:

“Det stærkeste, strukturelle greb der er blevet brugt for at sikre en social bæredygtighed i Aarhus Ø-kvarteret har været kravet om 25 % almene boliger i området. Derudover har man også inddraget en lang række aktører såsom Cyklistforbundet, en kajakforening og flere forretningsdrivende”.

Trods den boligmæssige mangfoldighed i form af både studerende i kollegieboliger, ejerlejligheder, andelsforeninger og almenboliger, står området dog – bl.a. som følge af finanskrisen i 2007 overfor en udfordring ift. at skabe leben omkring boligerne. Bl.a. var det kommunens plan, at området skulle emme af liv fra butikker og cafeer i den nederste etage i flere af byggerierne. Men mangel på interesse fra det lokale erhvervsliv i Aarhus har sat en begrænsning for den del af planen, og de lokaler, der var tiltænkt erhvervsliv er nu blevet boligere. Det er med andre ord den type byliv, der er en bærende del af udviklingen af den sociale bæredygtighed i Gellerupparken, der nu forsømmes i udviklingen af Aarhus Ø.

Implementeringen af den sociale bæredygtighed i konkrete byudviklingsprojekter er med andre ord ikke altid lige for og kan begrænses af flere andre hensyn, herunder økonomi som det ses i udviklingen af Aarhus Ø. Som det allerede er erfaret ved mange tidligere byudviklingsprojekter er det en stor udfordring at prioritere og balancere både klima, miljø, økonomi og sociale hensyn.

Transformation: Vinterakademiet på besøg i ’nye gamle’ bygninger

Under Vinterakademiet har deltagerne skullet forholde sig til genanvendelse i byggebranchen fra forskellige vinkler. De har været på tur i København og Helsingør, for at opleve forskellige eksempler på ældre bygninger, der har stået ubrugte hen, men som nu er blevet transformeret og har fået nyt liv.

IMG_9265
Vinterakademiets deltagere uden for Kulturværftet i Helsingør. Foto: Stefan thor Straten

De bygninger Vinterakademiets deltagere har besøgt den forgagne uge, er gode eksempler på, hvordan transformation af byggeriet foregår, set ud fra både materiale -, bygnings- og branchemæssige synspunkter. Portland Towers, Værftshallerne i Helsingør og Fæstningens Materialgård er gamle bygninger, der i stedet for at blive revet ned, har fået nyt liv i forhold til deres oprindelige funktioner. Bygningerne bliver på den måde en del af det cirkulære system, fordi de bliver genbrugt og materialerne ikke går tabt. De er også eksempler på, hvordan forskellige aktører sammen kan skabe merværdi i en renovering af en konkret bygning eller byområder og derved støtte op om en bæredygtig tilgang.

Portland Towers – Nordhavnens vartegn

Ved kajen i Nordhavn skyder to prægtige siloer op over de mange boliger, der er under opføring i havneområdet. Her har Vinterakademiets deltagere været på besøg for at se, hvordan de gamle cement-siloer fra 1979 er blevet transformeret til kontorlokaler, der med rette kan siges nu at have en fantastisk udsigt over Københavns havn og byens tage.

Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten
Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten

Da de to siloer blev opkøbt af NCC, efter at have stået ubrygte i en årrække, blev det besluttet, at siloerne, som allerede da var et vartegn for Nordhavnen, skulle blive stående. Fra at være brugt til opbevaring af cement, skulle de nu ombygges til kontorlokaler. Frem for at rive siloerne ned, hvor byggeaffaldet som oftest blot bruges vejgrus, blev siloernes funktion med andre ord ændret, og de materialer, siloerne bestod af, fik ny værdi.

I den omfattende transformationen af de to siloer er der indtænkt bæredygtighed, hvorbåde et mindsket energiforbrug, kvalitet i materialebrug og et godt indeklima er i fokus. Derfor er de nye Portland Towers også certificeret med den engelske mærkningsordning BREEAM og har opnået en standard af Very Good, svarende til 3 ud af 5 stjerner. Det indikerer blandt andet, at der i transformationen af Portland Towers er taget højde for, at det er miljøvenligt og energieffektivt byggeri. Foruden den miljømæssige gevinst har transformationen også medført, at siloerne har fået en ny finansiel værdi.

Udsigten fra Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten
Udsigten fra Portland Towers. Foto: Stefan Frank thor Straten

Portland Towers er blevet et vartegn for Nordhavnen og Århusgadekvarteret, som er udtåbt til at være Københavns nye bæredygtige bydel, og siloernes placering med den flotte udsigt har uden tvivl væsentlig, da valget om at bevare og transformere dem blev taget.

Værftshallerne

Værftshallerne i Helsingør ligger midt på havnefronten med Kronborg som nabo og har derfor en helt central placering i byen. De gamle skibsværftshaller blev grundlagt i 1882 og blev brugt aktivt som blandt andet skibsværksted indtil starten af 1980’erne, hvor værftet lukkede. Siden er hallerne blevet opkøbt af Helsingør Kommune med henblik på at benytte dem til forskellige kultur-aktiviteter, der også skal kunne tiltrække folk udenbys fra.

Helsingør Kommune haft fokus på en gradvis transformation af de gamle værftshaller. Indtil videre holder skibsværftsmuseet, biblioteket og en café til i hovedbygningen, mens der i den ene af tre store haller afholdes koncerter med større internationale kunstnere, udstillinger, kulturfestivaler med videre. En anden hal er indtil videre blot rengjort af kommunen og står ubenyttet hen, indtil den inden længe skal fyldes med forskellige kulturaktører, der skal leje sig ind. Den sidste hal mangler endnu at blive gjort klar til brug, og er faktisk ikke blevet brugt siden 1980’erne. Værtshallerne er en kulturarv, der skal skabe et inviterende miljø for folk, som gerne vil besøge det bevaringsværdige område. Ved at bevare dem tages hensyn til de omkringliggende bygninger og det liv, der er indlejret i området.

Deltagerne på besøg i de gamle værftshaller. Foto: Stefan Frank thor Straten.
Deltagerne på besøg i de gamle værftshaller. Foto: Stefan Frank thor Straten.

Under besøget til Værftshallerne har en af Vinterakademiets deltagere Kirsten Lynge, lært, at tidsdimensionen er en vigtig faktor for transformationsprocessen:

“Jeg synes, det var rigtig spændende at besøge værftet i Helsingør. Der fik jeg øjnene op for, hvordan langsomhed kan være en strategi, fordi man tit er utålmodig, når der skal ske noget nyt og vildt. Så plejer man at tænke “Hvorfor går det så langsomt?”. Men der var nogle rigtig gode pointer omkring, at når man skal tænke bæredygtigt og få implementeret nogle gode ting, er det vigtigt at være grundig og langsom og sensitiv overfor, hvad der er i forvejen.”

Da det er kommunen, der har opkøbt værftshallerne fungerer de både som bygherre og udlejer for bygningerne. Det betyder, at Helsingør Kommune har mulighed for at sætte rammerne for lejerne, der har fået relativt fri tøjler til at lave ændringer i bygningens indre. Noget af det, der især har været i fokus under transformationen af værftshallerne, er den sociale værdi. I et projekt som dette, har kommunen en unik mulighed for at sætte den sociale værdi lidt højere end den økonomiske. Det betyder blandt andet, at kommunen lejer værftshallerne ud til relativt billige penge og ikke har en betydelig indtjening på de arrangementer, der afholdes i hallerne, men til gengæld har god mulighed for at udbyde en bred vifte kulturelle tilbud.

Fæstningens Materialgård – Fra materialeopbevaring til moderne kontorlokaler

Fæstningens Materialgård er et fredet, militært anlæg beliggende over for Christiansborg i det centrale København, som blev grundlagt til militær brug tilbage i 1740. Da Realdania i 2008 opkøbte Fæstningens Materialgård var det blandt andet for at give anlægget et nyt liv og et nyt formål, og i dag fungerer bygningen som kontorfællesskab. Med en forening som Realdania som bygherre, har det også været muligt at bruge projektet som en demonstration for, hvilke nye veje, man kan gå i forhold til at lave smart energioptimering i fredede huse.

Deltagerne på besøg hos Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten
Deltagerne på besøg hos Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten

Materialgårdens bygninger og tilbygninger er opført i tidsperioden 1740 til 1995, og indeholder et bredt spektrum af konstruktionsformer. I restaureringsfasen har man derfor skulle forholde sig til mange forskellige problemstillinger, som det at energirenovere en fredet bygning indebærer.

En af Vinterakademiets deltagere Magnus Algreen Suhr, fortæller efter sit besøg hos Fæstningens Materialgård, at netop Realdanias udfordringer med energioptimeringen af de fredede bygninger var tankevækkende og lærerigt::

“Min læring fra besøget på Fæstningens Materialgård var, at indeklima kan være en dyr og meget kompleks sag at løse i fredede bygninger”.

Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten
Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten

Problemet med energioptimeringen i de gamle militære bygninger har nemlig været, at selvom det anlæg, de havde installeret, automatisk kunne regulere bygningens energibehov ift. varme/køling, lys mv., har det ikke fungeret i praksis. Det skyldes, at de mennesker, der tog de renoverede bygninger i brug, havde svært ved at lade teknologien styre energiforbrug og indeklimaet for dem. Som en vane, åbnede de derfor vinduer og skruede på termostaten selv om bygningens tekniske anlæg er indstillet til automatisk at styre energiforbrug, indeklima mm. Det har den konsekvens, at det smarte tekniske system ikke virker efter hensigten, og at energiregningen derfor bliver større end forventet.

Udfordringer og muligheder i transformation af ældre bygninger.

Værdien af bygningsarven bliver hurtigt overset, og det er først inden for de seneste 15 år, der er sket et skift, hvor der er kommet større fokus på ikke bare at rive gamle bygninger ned men i stedet undersøge potentialet i at transformere bygningerne og give dem nye funktioner. Ved at genanvende eksisterende bygninger mindsker man behovet for produktion af nye materialer og udnytter den iboende energi i allerede anvendte materialer – noget som er væsentligt i en cirkulær tilgang. Der er med andre ord behov for at se på den værdi, der ligger i vores eksisterende byggerier både ud fra et kulturelt, æstetisk, klimamæssigt ogøkonomisk perspektiv.

Læs mere her:

Værftshallerne Helsingør

Portland Towers

Fæstningens Materialgård

CONCITO-rapport om grøn genanvendelse

 

Ressourcer, materialer og kvalitetskrav i det cirkulære byggeri

Fremtidens ressourceudfordring sætter store krav til, at der bygges med materialer af høj kvalitet med mulighed for genbrug og genanvendelse. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvilke materialer fremtidens bygninger skal bestå af, når bæredygtighed er øverst på dagsordenen.

IMG_9105
Deltagerne til Vinterakademi hører om vigtigheden af kvaliteten i byggematerialer. Foto: Stefan Frank thor Straten

 Kvalitet er en afgørende faktor

En væsentlig del af den cirkulære økonomi handler om, at byggematerialer skal indgå i et flow, hvor de undgår at ende på lossepladsen, men i stedet kan bruges igen og igen. Helt essentielt er det derfor, at materialerne har en høj kvalitet, som kan skilles ad og tåler at blive slidt og genbrugt. Det fortalte medejer af virksomheden Genbyg, der sælger brugte byggematerialer, Jesper Holmberg om til Vinterakademiet.

Hos Genbyg erfarer de blandt andet, at brugte gulve, døre og andet interiør af høj kvalitet har langt større værdi i det cirkulære system end masseproducerede materialer af lavere kvalitet. På grund af høje kvalitetsstandarder er det derfor begrænset, hvad en virksomhed som Genbyg finder interessant at tage ud af en bygning, som skal rives ned eller renoveres. Er materialerne i bygningerne af lavere standard, kan det altså sjældent betale sig at bruge tid på at tage bygningsdele ud, som efterfølgende ikke kan sælges med profit. Derfor har de indtil nu haft fokus på at genbruge bygningsdele og materialer fra den ældre bygningsmasse.

Begrænset efterspørgsel og behov for regulering

Derudover er det for en virksomhed som Genbyg svært at skalere forretningen op til et omfang af stor betydning. Trods den højere materialeværdi, som mange af Genbygs produkter har, er efterspørgslen endnu begrænset på deres produkter, blandt andet fordi priserne på de genbrugte materialer er højere end standardprodukter, og har de ikke en særlig æstetisk værdi, mister kunderne hurtigere interessen for genbrugsprodukterne. Derfor har Genbyg i øjeblikket problemer med at skalere forretningen op, da de allerede nu har mere på genbrugshylderne, end de har kunder til.

IMG_9103
Jesper Holmberg fortæller om Genbyg til Vinterakademiet. Foto: Stefan Frank thor Straten

Blandt listen af barrierer for udbredelsen af genbrug i byggebranchen ligger også behovet for bedre regler på området. Eksempelvis er nedrivningsbranchen lavest i byggesektorens hierarki, og de arbejder med meget korte tidsrammer. Det er noget, der betyder, at det kan være svært at nå at tage genanvendelige bygningsdele ud indenfor den tid, der er afsat til opgaven. Jesper Holmberg kunne derfor ønske sig mere standardiserede regler og reguleringer for, hvordan man river bygninger ned, så der netop var tid til metodisk at gennemgå den enkelte bygning og derigennem få et hurtigere overblik over genanvendelige ressourcer.

Fremtidens materialer

Erfaringerne fra Genbyg peger på, at kvalitet også er nødvendig at tænke ind i forhold til fremtidens byggematerialer, der med jordens begrænsede ressourcer skal designes til at kunne bruges i et cirkulært system.

 Den udfordring sidder arkitekt hos GXN Lasse Lind med til daglig. Hos GXN forsker de blandt andet i, hvordan restmaterialer fra industrien kan bruges som byggemateriale. De eksperimenterer eksempelvis med at bruge restprodukter fra tomatproduktion eller ålegræs, der skyller op på mange danske kyster, som produkter til vægge og isolering. Lasse Lind fortæller:

”Det, man finder ud af, når man fx undersøger industrien, er, at vi egentlig har rimelig godt styr på vores materialeflows. Men udfordringen er at fokusere på, hvad værdien af det, vi bruger vores restmaterialer til, er, og at undersøge hvordan vi kan oparbejde dem. Det ligger der et stort økonomisk potentiale i”.

IMG_9122
Lasse Lind fortæller om brug af biokompositter som nyt byggemateriale. Foto: Stefan Frank thor Straten

Trods de økonomiske og tekniske potentialer, der ligger i at upcycle restprodukter fra andre industrier, er der også en række barrierer forbundet med brugen af alternative byggematerialer. En øget efterspørgsel af biomasse til byggeriet kan hurtigt blive problematisk, fordi det kræver mere plads til landbrug – med skovrydning og øgede drivhusgasudledninger til følge. Dertil er der i forvejen en stor efterspørgsel på biomasse til biobrændsel og ikke mindst mad. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at bruge (industrielle) restprodukter som materialer og at tænke i nye baner:

”Der er brug for innovativ tænkning, når man taler cirkulær økonomi og byggeri. Alle løsningerne er ikke fundet endnu. Så helt konkret skal vi prøve at træde ud af den normale byggepraksis og tænke: Hvordan kan man sætte huse sammen på en ny måde, og hvilke materialer kan vi bruge?”

Innovation og tværfaglighed

Hos GXN består den innovative tænkning også i at søge læring hos andre brancher. De har blandt andet fundet inspiration hos fx Vindmølleindustrien i forhold til materialevalg og udvikling, og til daglig har de en tværfaglig gruppe fagpersoner involveret i deres forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Vinterakademiet havde desuden besøg af Søren Ekdahl fra rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, der fortalte om miljøskadelige stoffer som en barriere for genbrug af byggematerialer. Bly, asbest og PCB er eksempelvis stoffer, der findes i rigtig mange bygninger og bygningsmaterialer, som folk til daglig lever i.

Når man taler om cirkulær økonomi, er det altså vigtigt at danne sig et større overblik over barrierer og muligheder for, at materialer og ressourcer kan indgå i et flow – i en cirkulær proces i byggeriet, hvor biologiske restprodukter kan bruges innovativt i cirkulære processer, og overholder de krav, der stilles til byggematerialer i dag og i fremtiden.

Læs mere om virksomhederne her:

Genbyg

GxN

Orbicon

Klima, samfund og det cirkulære byggeri

De 39 kandidatstuderende og nyuddannede deltagere er kommet godt fra start til årets Vinterakademi, hvor de i en uge gennem oplæg, casebesøg og praktisk erfaring i form af konkret casearbejde, beskæftiger sig med cirkulær økonomi i byggeriet.

Refshaleøen
Vinterakademiets deltagere på casebesøg ved B&W kedelhallen på Refshaleøen. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hvorfor cirkulær økonomi?

Byggebranchen er under hastig udvikling pga en stor befolkningstilvækst globalt. Produktionen af den mængde byggematerialer, der er behov for, er både energi – og ressourcekrævende. CONCITO’s videnschef, Torben Chrintz, satte scenen ved at uddybe ressourceudfordringens omfang og byggeriets potentiale for at reducere bygningers klimaaftryk. Og det er nødvendigt at tænke nyt og ændre praksis for at få skub i den grønne udvikling i byggeriet, da en stor del af den globale udledning af drivhusgasser kommer fra produktionen af materialer til byggesektoren:

“Cement bruger man rigtig meget i bygningsindustrien, og syv procent af verdens CO2-udledning kommer faktisk fra den globale cement produktion. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO2 fra private biler”.

Set i et klimaperspektiv giver det derfor rigtig god mening at fremme den cirkulære tankegang og sætte fokus på materialeforbrug og materialestrømme inden for byggeriet. Torben Chrintz understregede dog, at den største klimaeffekt i langt de fleste tilfælde findes i transformationen af eksisterende byggeri sammenlignet med effekten af at opføre nye bæredygtige bygninger. Det skyldes, at nybyg, cirkulært eller ej, kræver meget energi og mange ressourcer i selve opførslen. En bæredygtig udvikling i byggeriet kræver ifølge Torben Chrintz bl.a., at man i renoverings- og udbygningsplanerne er bevidste om at vælge klima- og miljøvenlige materialer, som både holder længe og kan genbruges, samt at der skal energirenoveres med omtanke.

Bygningernes funktioner og brobygning mellem aktører, kunder og samfund.

Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC kom også på besøg for at give sit indspark til, hvad der skal til, for at få cirkulariteten forankret i byggeriet. Hun understregede blandt andet, at der i byggebranchen er brug for inspiration til at tænke produktion på nye måder, der reducerer miljøpåvirkningen, men som samtidig er kommercielt attraktivt, hvis man i byggeriet skal ændre praksis fra en traditionel lineær tilgang til en cirkulær tilgang til byggeriet.

Vibeke Grupe Larsen holder oplæg til Vinterakademi2016. Foto: Stefan Frank thor Straten
Vibeke Grupe Larsen holder oplæg til Vinterakademi2016. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hun pegede på flere eksempler på nødvendige forudsætninger for, at denne praksisændring skal lykkes og understregede bl.a. vigtigheden af, at tænke cirkularitet og bæredygtighed ind i alle byggeriets faser. En anden forudsætning er at være bevidst om, hvor der er brug for at slå bro over interesser for at få en grøn og bæredygtig udvikling for både byggebranchens aktører, kunder og samfundet. Et af de elementer der er oplagt at arbejde med, er fx at forlænge byggeriers levetid ved at samme bygning over tid skal kunne dække flere forskellige behov. Helt overordnet er det, ifølge Vibeke Grupe Larsen, derfor vigtigt at arbejde på tværs af fagligheder og videnområder, hvis resultatet skal være innovativt og effektivt.

Cirkulær økonomi – potentialer og barrierer

Cirkulær økonomi, deleøkonomi, leasing, genbrug og genanvendelse er begreber, man efterhånden hører brugt ofte. Men det kan være svært at gennemskue deres forskelle og ligheder. Ditte Lysgaard, der er rådgiver og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, gav et indspark til forståelsen for begrebet cirkulær økonomi og dets potentialer:

“Det helt essentielle ved cirkulær økonomi er ikke bare at fokusere på generelt genbrug men at tale om, at man designer produkter til cirkulation fra start”.

IMG_3059
Grupperne arbejder med deres case. Foto: Stefan Frank thor Straten

Hun refererede til et særligt afsnit i rapporten ’Towards a Circular Economy: A Toolkit for Policymakers’, udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation, der fokuserede på de potentialer, der er for cirkulær økonomi i byggeriet. Ditte Lysgaard fremhævede bl.a. potentialet i industrialiseret produktion og 3D-print af bygningsmoduler, genanvendelse og upscaling af produkter samt deling og transformation af bygninger. Hvert af disse områder har nemlig store økonomiske og miljømæssige potentialer i form af bl.a. materialeoptimering, reduktion af ressourcespild samt sparede transportomkostninger. Dog er der også en række væsentlige barrierer forbundet med udviklingen mod den cirkulære økonomi. Det drejer sig især om benspænd i form af lovgivningen, kultur og vaner såvel som økonomiske barrierer og virksomhedernes mod til at gå i front.

Vinterakademiets første dag bød på desuden på oplæg fra IKEA’s sustainability manager Jonas Engberg, der fortalte om, hvordan IKEA indtænker bæredygtighed i deres forretningsstrategi

Du kan læse mere her:

NCC’s Bæredygtighedsstrategi

Ellen MacArthur Foundation

GXN

IKEA

Relevante udgivelser fra CONCITO:

http://concito.dk/udgivelser/groen-genanvendelse

http://concito.dk/udgivelser/bygningers-klimapaavirkning-livscyklusperspektiv

 

 

 

 

 

Bæredygtig Procesledelse

Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem” (Albert Einstein)

Krøyers Plads, Copenhagen
Krøyers Plads, Copenhagen, Foto: NCC, VLA

Artikel af Vibeke Grupe Larsen og Anna-Mette Monnelly, NCC Danmark A/S 

Bæredygtighed i byggeriet kommet for at blive – men bæredygtigt byggeri udfordrer byggeriets parter. Udfordringen er at forstå effekten af vores handlinger i dag på fremtidens samfund, samt foretage det nødvendige opgør med mange års mindre bæredygtige vaner. Målet er at bygge med de ressourcer, der er til rådighed og samt sikre, at de returneres i god stand til det store hovedbibliotek. Midlet er bæredygtig procesledelse.

’Lavenergi-’  og ’bæredygtigt byggeri’, som vi kender det i dag, er oftest karakteriseret ved, at man efter bedste evne har udskiftet løsninger, som er mindre bæredygtige i konventionelt byggeri, med andre løsninger, som man forventer vil være mere energieffektive. Fokus har med andre ord været på færdige løsninger og ikke på processen bag udviklingen af løsningerne. Dette er en barriere for innovative og unikke projekter.

Præmissen for at bæredygtigt byggeri kan lykkes, er at gennemføre tværgående og integreret samarbejde mellem alle byggeriets aktører. Den danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB peger indenfor området ’Proces Kvalitet’ på den integrerede designproces som nøglen til, at bæredygtigt byggeri kan lykkes. Og det er der god grund til.

Integreret design som procesredskab

En integreret designproces omfatter alle parter: investorer, bygherre, arkitekter, ingeniører, energirådgivere, VVS, EL, ventilation, entreprenør, special konsulenter (dagslys, energi, commisioning), FM’ere, stabsfunktioner, brugere.

Nøglen ligger i at sikre alle disse parters helhedsforståelse for projektet og dets forankring i sted, dets miljø, dets brugere, den lovgivning, der er relateret, og de interessanter, der er involveret. Designprocessen er betinget af perspektivering af hver enkelt parts forståelsesområde og forudsætter, at alle parter forstår at balancere prioriteter i f.t. den store sammenhæng, i modsætning til den konventionelle byggeproces, som oftest er organiseret i f.t. fagområder, honorar og ansvar.

Vigtigst af alt er, at den integrerede designproces forudsætter en konkret indsats for procesledelse, til at styre de mange forskellige input og perspektiver. For fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal  disponeres mere tid i tidlige faser til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed, fremfor at  disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen, hvilket kan få karakter af ’brandslukning’ og worst case fordyre projektet.

Bygherren og dennes behov er omdrejningspunktet for den integrerede proces. For bygherren er kortlægningen af byggeriets forudsætninger og planlægningen af byggeriets faser essentiel for værdier som indfrielsen af forventninger, risikostyring og sikring af investeringen.

Undervejs i bygningens livscyklus, vil graden af bæredygtighed og dermed (gensalgs)værdi for bygherren og investoren vise sig ved graden af genbrugelighed og flexibel anvendelse, og reduktion af ombygning eller nedrivning. Derfor er det væsentligt, at der tages stilling hertil, allerede i de indledende faser af byggeprojektet.

De almindelige aftaleformer indbygger ikke incitamenter til tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem de projekterende. Derfor kan det være nødvendigt at lægge det ind som en forudsætning, f.eks som procesbeskrivelse, som incitamentsstrukterer el.l.

Dertil kommer, at den eksisterende fasemodel, hvor aktørernes ansvar er begrænset indenfor hver fase, må udfordres –  og at en ny, med overlappende faser, skal frembringes. Under hensyn til hvert enkelte projekts unikke behov kan en integreret designproces tage udgangspunkt i følgende, cirkulære arbejdsflow:

  • I planlægningsfasen kortlægges kontekst, rammevilkår, eventuelt eksisterende bygningsfysik, energiforbrug og brugeradfærd. Disse aspekter er centrale og forudsætter, at bygherren har klare strategiske mål for bæredygtighed, der kan anvendes som styringsværktøj i den fortsatte proces.
  • Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger og prioriteringer om f.eks. brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Det er her kravspecifikationerne sættes. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der opnås et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. Entreprenøren og leverandører kan med fordel tage ansvar allerede her for at skabe optimerede og bygbare løsninger, og jo bredere et forståelsesgrundlag de har, jo mere værdi kan tilføres projektet.
  • Projekteringen består i dag typisk af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt / udbud. På større projekter kan det i projekteringen være en fordel at foretage løbende simuleringer og successive kalkulationer (totaløkonomi og -værdi) for at fastholde mål og synliggøre effekten af beslutninger, der foretages undervejs.
  • Konkrete priser på det projekterede forskubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for fordyrende, ressourcekrævende hovsa-løsninger. Løbende og realistisk projektopfølgning i tilknytning til tilbudsgivning, med totaløkonomi- og -værdiberegninger, samt et integrerende samarbejde mellem rådgivere, udførende og leverandører kan imødekomme sådanne faldgruber.
  • I driftsfasen skal den bygningsansvarlige forstå, hvilke parametre, der i særlig grad har indflydelse på bygningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig optimering. I projekter, hvor driftorganisationen ikke kendes på forhånd, såvel som hvor den er kendt, gælder samme princip: allerede i de tidlige faser skal drift og vedligehold anvendes som designparameter. FM’erens tidlige inddragelse er vigtig for, at FM’eren kan udvikle en bredere forståelse af bygningens natur. Omvendt vil de øvrige faggrupper have gavn af FM’erens erfaring og indsigt i den daglige brug af bygningen for at undgå dyre og forkerte løsninger. Desuden opnår man, at driftspersonalet føler ejerskab over bygningens drift og efterfølgende har optimale muligheder for at drive den bæredygtigt i samarbejde med brugerne, samt optimere driftsøkonomien.

Til at skabe en struktureret platform for integreret samarbejde mellem byggeriets parter er VDC et brugbart og centralt redskab for at have styr på alle informationer. Anvendelse af 3D-bygningsmodellerallerede fra de tidlige faser og frem til aflevering af byggeriet kan sikre, at alle parter bedre kan forstå og tage beslutninger på fælles forståeligt og ensartet grundlag. 3D-bygningsmodellerne bærer både data ang. geometri men også egenskaber for eks. materialer osv, og derfor kan ”bæredygtighed segenskaber” let kan udtrækkes til brugbar viden.

Forudsætninger

Det er indstillingen til samarbejde, der er forskellen mellem et bæredygtigt succesfuldt projekt i f.t. business-as-usual. Succes’en knytter sig til at et projektteams medlemmmer forstår sammenhængen mellem materialer, samlinger, systemer, funktioner og rumligheder, og forudsætter, at alle parter tænker længere end sit eget fag, samt at alle parters kreativitet og problemløsningstalent bringes i spil for at kunne udvikle innovative, integrerbare løsninger.

Den integrerede designproces er dét tiltag, der muliggør bæredygtigt byggeri, og som sikrer overordnet sammenhæng mellem ressourcer (energi og materialer), de systemer og mennesker der forarbejder dem, de samfundsøkonomier, der driver det og den miljømæssige virkelighed som vi skal forvalte på bedst mulig måde. Bæredygtig procesledelse går ud på at sikre dette.

DGNB=  Den danske certificeringsordning, DGNB, blev introduceret i 2012.  Pt. 26 byggerier færdigcertificerede.

VDC= Virtual Design and Construktion. Det er et digitalt redskab, der f.eks kan koordinere de mange forskellige faggruppers BIM og derved tidligt i processen screene for potentielle kollisioner mellem teknik, konstruktioner mv. VDC rummer en bredvifte af muligheder for mængdeudtræk, men sikrer først og fremmest en platform for dialog mellem de mange aktører.

FM= Facility Management. Dækker over alle de service ydelser der er nødvendige for at en virksomhed kan udføre sit kerneområde. F:eks rengøring, IKT, reception, køkken, posthåndtering, grøn pleje og bygningsvedligehold.

Om forfatterne:

Vibeke Grupe Larsen, områdechef bæredygtighed, NCC DK.

vibeke2

Vibeke Grupe Larsen er arkitekt, MAA og DGNB konsulent i Bygninger og Byområder.

Vibeke arbejder med udvikling og implementering af processer og metoder for totalværdisætning, bæredygtighedscertificering, dokumentation af bl.a. indeklimaforhold og udvikling af materialestrategi. I NCC DK beskæftiger Vibeke sig især med implementering af bæredygtighed i organisationen.

Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedskonsulent, NCC DK.

AMM_farve_af Stamers Kontor_crop Anna-Mette Monnelly er arkitekt, MAA, DGNB konsulent og LEED AP/BD+C.

Anna-Mette har særligt fokus på værdien af en grundig forståelse af materialer, både ude og inde, og deres indvirkning på miljø og mennesker. Ressource flow, indeklima og sammenhængen med drift og vedligehold i en strategisk kontekst er udgangspunktet for Anna-Mettes arbejde for NCC DK.

NCC

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 45,5 milliarder DKK og omkring 18.000 medarbejdere. NCC’s vision er at forny vores branche og tilbyde ekstraordinære bæredygtige løsninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan vi designe byggeaffald væk?

I dette blogindlæg har vi inviteret Ditte Lysgaard Vind, der er cand. soc. i politisk kommunikation og ledelse, rådgiver & redaktør og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, til at dele lidt af sin viden og tanker om cirkulært og bæredygtigt byggeri.  

Ditte Lysgaard Vind arbejder i øjeblikket bl.a. på et projekt for Designrådet, der via partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner øger kendskabet til cirkulær designtænkning og stimulerer værdiskabelsen gennem cirkulær designtænkning.

Med en økonomisk værdistigning på mellem 850- og 1200 millioner euro frem mod 2035 i The Ellen MacArthur Foundations nylige kortlægning af Danmarks cirkulære potentiale er byggeriet den sektor med størst potentiale ved overgangen til cirkulær økonomi. Det vidner både om enorme muligheder, men også om store udfordringer og en alt for begrænset ressourceudnyttelse i dag. Den umiddelbare løsning er, at se på de eksisterende byggeprocesser og søge at effektivisere dem. MEN skal det fulde potentiale indfries, kræver det ikke blot, at eksisterende løsninger effektiviseres. DET kræver innovation, fremsyn og fremfor alt design af nye cirkulære løsninger.

“A circular economy is restorative and regenerative by design, and aims to keep products, components, and materials at their highest utility and value at all times” (The Ellen MacArthur Foundation).

Det gælder både materialerne der bygges med, hvor man fx via design for disassembly begynder at se bedre måder at genanvende energieffektivt og skabe en højere værdi for sekundære ressourcer. Såvel som måden der bygges på, hvor bl.a. design af modulbyggeri og design til 3D print giver mulighed for at mindske spildmaterialer, og forbedre mulighederne for at bruge det eksisterende på nye måder ved hjælp af fleksibelt design, der kan dekonstrueres. Sidst men ikke mindst gælder det også muligheden for at tænke i og designe helt nye koncepter, partnerskaber og forretningsmodeller. Hvordan sikrer vi fx en bæredygtig model for værdifuld kapacitetsudnyttelse af de eksisterende bygninger, som fx i højere grad lægger op til, at en bygning har flere formål?

Få mere inspiration her:

Den cirkulære pavillon ved COP21

Pavillonen er lavet af genanvendt spildmateriale fra byggepladser. 150 genanvendte døre udgør facaden på bygningen som under COP21 fungerede som udstillingscenter. Se mere om tankerne bag bygningen og materialeudvælgelsen på http://www.pavilloncirculaire.com/en/

Masterclass i cirkulært design

I forbindelse med Ellen Macarthur Foundations årlige digitale festival DIF, blev denne masterclass i 2015 afholdt. Fokus er Eco-design og genanvendelse af materialer til størst mulig værdi. https://www.thinkdif.co/emf-stage/design-education-for-a-circular-economy

Sustainable Build

Sustainable Build er et dansk partnerskab, der har til formål at fremme vækst inden for bæredygtigt byggeri bl.a. med fokus på cirkulær økonomi. Følg partnerskabs løbende arbejde på http://www.sustainablebuild.dk/

Netværket for cirkulær økonomi

Følg den nyeste udvikling inden for cirkulær økonomi og deltag selv i debatten på

https://www.facebook.com/circular.dk/

Klædt på til udvikling

For at komme på Vinterakademi 2016 skal du ikke være ekspert i cirkulær økonomi eller bæredygtigt byggeri. Men hvis du drømmer om at blive det, er det en fordel!

Når du sender din tilmelding til Vinterakademi 2016, skal du huske at vedhæfte et kort CV med oplysninger om studieretning, afgangsår og arbejdsgiver, hvis du er i arbejde. Vedhæft også gerne et pasfoto, som vi bruger til deltagerlisten.

Tilføj også et par linjer om, hvorfor du gerne vil deltage på Vinterakademi 2016: Interesserer du dig for transformation og renovering, forbrugeradfærd, samfundsinteresser, eller er du materialenørd? Er det klimaproblematikkerne, der holder dig vågen om natten, eller har du gode idéer til, hvordan kommercielle interesser kan gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling i byggeriet?

Krøyers Plads, Copenhagen
Genanvendte byggematerialer – her mursten på Krøyers Plads, Kbh. – er en del af det du kan lære om på vinterakademiet. Foto: NCC

Efter et halvt års planlægning af program, så tør vi godt at sige at det er der ikke findes eksperter på hverken cirkulær byggeri i sin helhed – eller specifikt for byggeriet.

Ambitionen er, at du efter vinterakademiet har fået fyldt rygsækken med konkret viden og flexet debatmusklen, så du er bedre klædt på til en karriere, hvor du kan være med til at flytte byggebranchen mod en bæredygtig omstilling.

Det kan du opleve på Vinterakademi 2016

På Vinterakademi 2016 til marts kan du i løbet af ugen møde fagprofessionelle med meget forskellige vidensområder. Cirkulær økonomi er komplekst at få hold på fordi problemer og løsninger går på tværs af værdikæder, aktører og de teknisk-biologiske kredsløb, så ingen kan være specialist i det hele.

Sat ind i byggeriets kontekst, hvor store økonomiske interesser er på spil i hvert projekt, materialesammensætningen i bygninger er kompleks, et stort antal samarbejdspartnere skal synkroniseres og branchen er reguleret af en systemmæssigt tung lovgivning  kan ingen være specialist i det hele.

Derfor har vi sammensat et tematisk program , der rummer de materialemæssige og teknologiske aspekter af cirkulære flows, en del om bæredygtighedsadfærd, samfundsomstilling til cirkulær økonomi og den udvikling der skal til. Programmet offentliggøres i slutningen af denne uge.

program_illustration

Programmets temaer er Klima, samfund og byggeri, Ressourcer og materialer, Værdiskabende systemer, Adfærd og Policymaking. Tilsammen når vi omkring de store dilemmaer og får konkrete redskaber til at udvikle løsninger. 

I løbet af vinterakademiugen kan du blandt andet møde bæredygtighedspsykolog Malaika Thomsen samt virksomheder som Realdania Byg, Genbyg,  GXN, Vandkunsten og naturligvis specialister fra NCC,  Center for Bygningsbevaring RAADVAD og CONCITO, der sammen står bag Vinterakademiet. Og ligesom sidste år skal vi diskutere praksis på 3 projektbesøg, bl.a. transformationsprojektet Portland Towers i Nordhaven og så skal I selv arbejde med problemstillingerne i en omfattende case.

Vi er ude efter deltagere, der er interesseret i at drive cirkulær økonomi frem som et udviklingstrend. Vinterakademiet er en mulighed for en uges ny viden og refleksion om, hvordan vi flytter byggeriet tættere på en omstilling – både for producenter og forbrugere. For at finde og teste konkrete løsninger.

Du kan skrive dig på maillisten nederst på siden her, så modtager du en mail når tilmeldingen åbner 1. december. Har du spørgsmål om deltagelse, så kontakt Nina Larsson, udviklingschef hos NCC, på tlf. 4170 4633.